Søndag 22. oktober 2017
Tirsdag var TV- og radiovært Mads Steffensen fra Danmarks Radio til dialogmøde i Vallensbæk. Foto: Vallensbæk Kommune
Dialog mellem forældre, ledere og politikere
VALLENSBÆK. Tirsdag var der møde mellem forældrebestyrelser og ledere fra skoler og dagtilbud og politikere fra Børne- og Kulturudvalget. Dilemmadialog var i centrum
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 4. maj 2016, 09:08:25

Hvis lille Ida har kage med på sin fireårs fødselsdag, skal pædagogen så nægte hende at dele ud, fordi der er en skarp nulsukkerpolitik i institutionen? Skal skolen bruge penge på nyt fysiklokale, så børnene bliver dygtigere, eller skal pengene gå til renovering af toiletterne, så eleverne ikke skal holde sig hele dagen? Er det okay, at en lærer er ven med sine elever på Facebook?
Hverdagens små og store dilemmaer blev vendt, da forældrebestyrelser og ledere fra Vallensbæks skoler og dagtilbud i tirsdags mødtes til det årlige dialogmøde med politikere fra Børne- og Kulturudvalget. I år holdt politikerne sig dog mest på tilskuerrækkerne. De var med på en lytter, mens forældre og ledere drøftede forskellige udfordringer, de oplever i arbejdet og hverdagen med Vallensbæks børn og unge. For der er ikke altid enighed om, hvordan pædagoger, lærere og ledelser skal prioritere politikker, penge og ressourcer i en travl hverdag.

TV-vært hidkaldt
TV- og radiovært Mads Steffensen fra Danmarks Radio førte deltagerne sikkert gennem paneldrøftelserne, til dilemmaerne nåede frem til endelig afstemning blandt publikum.
– Som politikere er vi blevet klogere på de udfordringer og dilemmaer, lærere og pædagoger skal tage stilling til hver dag, og på de tanker, man gør sig om dem i forældrebestyrelserne. Jeg håber, at bestyrelserne blev inspireret, og at de vil arbejde videre med hverdagens dilemmaer på deres egne områder, siger Jytte Bendtsen (C), formand for Børne- og Kulturudvalget.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER