Døgnrapporten uge 21
Dame udsat for tricktyveri GLOSTRUP. Lørdag den 14. maj omkring kl. 12.30 blev en 87-årig dame udsat for tricktyveri på Vestervej i Glostrup. Damen kom ud til sin bil, hvor hun opdagede, at hendes ene forhjul var punkteret. Kort tid efter kom en ukendt mand, som tilbød at hjælpe hende. Mens de prøvede at løse […]

Dame udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
Lørdag den 14. maj omkring kl. 12.30 blev en 87-årig dame udsat for tricktyveri på Vestervej i Glostrup. Damen kom ud til sin bil, hvor hun opdagede, at hendes ene forhjul var punkteret. Kort tid efter kom en ukendt mand, som tilbød at hjælpe hende. Mens de prøvede at løse problemet, opdagede damen, at en anden person havde åbnet bagdøren til hendes bil og var i gang med at tømme hendes taske.

18-årig i soloulykke
GLOSTRUP.
Søndag den 15. maj kl. 01.24 mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil på Motorring 3 ved afkørslen ved Jyllingevej i Glostrup. Bilen snurrede rundt og blev stoppet, da den ramte et autoværn. Ingen personer kom til skade.

Butikstyv pågrebet
GLOSTRUP.
Onsdag den 18. maj kl. 11.59 pågreb en butiksdetektiv en butikstyv i en forretning på Hermods Allé i Glostrup. Butikstyven, en 52-årig mand fra København, fik øje på butiksdetektiven, hvorefter han skyndte sig ud på forretningens toilet, hvor han smed de stjålne varer. Vagten pågreb ham, da han kom ud fra toilettet.
Kvinde kørte uden førerret
BRØNDBY. Lørdag den 21. maj kl. 11.36 blev en 32-årig kvinde fra Valby bragt til standsning i sin bil på Bredager i Brøndby. Kvinden havde tidligere fået frakendt sit kørekort, hvorfor hun blev sigtet for kørsel uden førerret. Kvinden var flere gange blevet stoppet og sigtet for dette, og hendes bil blev derfor beslaglagt.

Blind dame udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
Søndag den 22. maj kl. 11.45 blev en 76-årig blind dame udsat for tricktyveri på Ørnebjergvej i Glostrup. Damen var på vej ud for at handle, da en personbil stoppede ved siden af hende, hvor en engelsktalende kvinde kom ud og spurgte om vej til et hospital. Kort tid efter kom yderligere to mænd ud fra bilen og begyndte at give damens halskæder på, selvom hun prøvede at afvise dem. Hun opdagede efterfølgende, at hendes guldhalskæde var væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top