Elevatorproblemer
Af Per Nilsson Vores kære kommunalbestyrelse vil fremme trafikken i Glostrup. Der skal være letbane og vi skal have lavet plads til regionaltog. Det rigtig godt for vores by. Man kan dog komme tvivl, om de kan gennemføre det, når de ikke engang kan få elevatoren fra stationstunnel til busterminal til at køre i døgndrift. […]

Af Per Nilsson

Vores kære kommunalbestyrelse vil fremme trafikken i Glostrup. Der skal være letbane og vi skal have lavet plads til regionaltog. Det rigtig godt for vores by.
Man kan dog komme tvivl, om de kan gennemføre det, når de ikke engang kan få elevatoren fra stationstunnel til busterminal til at køre i døgndrift.
Den er for nuværende aflåst mellem kl. 22 og 6 om morgenen.
Til stor ulempe for kørestolsbrugere, barnevogne, og de personer der kun kan komme frem, ved hjælp af deres rollatorer.
Der er ikke muligt at skifte mellem tog og bus, hvis man bruger kørestol eller rollator, når elevatoren er lukket, samt uden elevator bliver der en uoverskridelig grænse med nord og syd byen, hvis man bruger kørestol og rollator.
Kære politiker gør noget, så alle kan komme ud i sommernatten, også kørestolsbrugere og rollatorer.

Svar
Af
Flemming Ørhem (DF), formand for Miljø- og Teknikudvalget

Miljø- og Teknikudvalget har de seneste måneder haft speciel fokus på tunnelen under banen, herunder også elevatoren. På seneste møde i udvalget den 19. april 2016 blev følgende oplyst:
Ifølge viceværtsleder Battal Kucukavci, 2G Shopping, er de næsten færdige med herretoilettet og er gået i gang med dametoilettet. Der er derfor p.t. ikke nogle toiletter, der kan bruges.
Der er fjernet 34 cykler fra cykelkælderen i forbindelse med oprydning. Cyklerne afhentes af politiets hittegodskontor.
Den del af tunnelen, som Glostrup Kommune har vedligeholdelsen af er nu malet, men desværre er der allerede malet graffiti igen.
Det er oplyst, at elevatoren kører som aftalt.
Miljø- og teknikudvalget vil fortsat have fokus på tunnelen, herunder at elevatoren kører ”24/7” som aftalt med 2G Shopping.
Oplever borgere at elevatoren ikke kører, eller andre driftforstyrrelser m.v. i tunnelen, modtager vi meget gerne et praj om det på: http://www.glostrup.dk/borger/veje-og-trafik/giv-et-praj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top