En ønsket børnefamilie på vej til at ende på gaden
BRØNDBY. De lokale politikere har ved flere lejligheder ytret ønske om at tiltrække ressourcestærke børnefamilier. En familie på tre er alligevel på vej til at blive boligløs

– I Brøndby er der plads til alle, og flere borgere vil betyde flere indtægter fra skat, tilskud og udligning. Desuden håber vi at tiltrække mange børnefamilier og skatteborgere i den erhvervsaktive alder samtidig. Således sagde borgmester Kent Max Magelund i Folkebladet den 20. april.
Bemærkningen faldt i forbindelse med lokalpolitikernes behandling af befolkningsprognosen for Brøndby, der viste, at der i de kommende år vil komme flere borgere i Brøndby, især blandt børn og ældre. Af den grund er der brug for flere i den arbejdsdygtige alder, der kan være med til at finansiere den lokale velfærd.

SF og Venstres med
Kent Max Magelund stod ikke alene med ønsket om at tiltrække flere skatteydere. Således sagde Mette Engelbrecht fra Venstre ligeledes:
– Det har været Venstres motto de seneste to år ”vi skal tiltrække flere ressourcestærke børnefamilier” for ellers har vi ingen til at betale den regning vi står over for med de økonomiske udfordringer som den demografiske udvikling giver os.
Ordlyden var nærmest identisk fra SF. Således sagde Vagn Kjær-Hansen:
– Samtidig gør vi en indsats for at tiltrække flere familier og ressourcestærke borgere.

Ikke som i virkeligheden
Da Jørgen Rønne læste dette i Folkebladet undrede det ham, at politikerne i samlet flok gjorde sig til talsmænd for at gøre Brøndby Kommune til et attraktivt sted for ressourcestærke familier.
For som bisidder for en lille familie bestående af mor, far og barn på knap et år, der ikke er danske statsborgere, men EU-borgere, var han samtidig i kontakt med Brøndby Kommune med henblik på at skaffe den lille familie et nyt sted at bo.
En sag hvor Brøndby Kommune, ifølge Jørgens Rønnes oplevelser, viste sig alt andet end behjælpelig med at skaffe den lille familie, hvor begge forældre har fuldtidsarbejde, og hvor sønnen går i vuggestue i Brøndby, en ny bolig.
Således skriver Jørgen Rønne blandt andet i et brev til borgmester Kent Max Magelund dateret den 11. april:
– Under det meste af faderens uddannelse (som konditor, red.) boede han og siden hustruen i Albertslund Ungdomsboliger. Da de fik babyen sidste år, blev de imidlertid opsagt … Jeg bor selv i kommunen, og det lykkedes mig via boligkontoret at løse deres øjeblikkelige boligproblem ved at skaffe et midlertidigt lejemål, hvor de har boet siden 1. juli 2015. Lejemåket ophører 31. maj i år.

Tilhører gruppen
Herefter henviser Jørgen Rønne til en artikel i Folkebladet fra sidste år, hvor de lokale politikere diskuterede anvisningsreglerne i den almene boligsektor.
Her er Vagn Kjær-Hansen i Folkebladet den 26. august citeret for at sige:
– Der er nu lavet klare aftaler om, hvordan de forskellige grupper prioriteres, og her har kommunen forsat rådighed over hver fjerde ledige lejlighed til sociale formål, men to tredjedele af boligerne fordeles udfra ønsket om, at vi også skal tiltrække ressourcestærke borgere. De resterende ti procent kører så efter de traditionelle ventelister.
Om det skriver Jørgen Rønne i sit brev til Kent Max Magelund:
– Det er svært at forstå udtalelsen anderledes, end at 25 procent af de ledige lejligheder skal tildeles af kommunen i henhold til sociale formål, at cirka 67 procent af de ledige lejligheder skal tildeles af boligselskaberne til ressourcestærke beboere, og at de sidste cirka ti procent skal tildeles af boligselskaberne efter de traditionelle ventelister.
Og så føjer Jørgen Rønne til:
– Som beskrevet i denne fax tilhører omtalte familie klart, hvad man må kalde ressourcestærke beboere.
Og netop her gemmer problemet sig, siger Jørgen Rønne i dag:
– Hvordan kan politikerne tale om at tiltrække ressourcestærke familier, når de reelt set ikke kan eller vil gøre noget. Det, de siger, fører de ikke ud i livet.

Tvangsfjernelse på tale
I brevet til Kent Max Magelund skriver Jørgen Rønne desuden med henvisning til familiens lille søn:
– Men yderligere vil kommunen og familien stå med et socialt problem den 31. maj 2016, hvor familien reelt bliver hjemløs, medmindre der forinden findes en løsning. Såfremt familien bliver hjemløs, skal kommunen nemlig tvangsfjerne barnet fra forældrene, med alt hvad det medfører af omkostninger for kommunen og ulykke for forældre og barnet.
Jørgen Rønne slutter brevet af med at nævne, at familien har penge til indskuddet i en eventuel bolig.

Kan ikke hjælpe
Den 29. april modtager Jørgen Rønne et svar fra Kent Max Magelund. Heri står blandt andet:
– Brøndby Kommune får udelukkende tildelt boliger efter reglerne i Almenboliglovens § 59, og derfor stillet op til hver 4. ledige bolig til rådighed til påtrængende boligsociale sager.
Samtidig slår Kent Max Magelund i brevet fast:
– At være uden bolig/hjemløs er ikke altid i sig selv nok til at være et akut problem.
I sit svar til Jørgen Rønne kommer Kent Max Magelund ikke ind på udsigten til, at familiens søn står over for en eventuelt tvangsfjernelse.
Som afslutning på brevet skriver Kent Max Magelund, at Brøndby Kommune således ikke har mulighed for at hjælpe familien, men opfordrer familien til at udvide sin boligsøgning til for eksempel lejebolig.dk eller lignende sider på internettet.

Ikke jævnfør loven
Det svar undrer Jørgen Rønne. Især er han forundret over, at Kent Max Magelund skriver, at de boliger, Kommunen har anvisningsretten over, stilles til rådighed til påtrængende boligsociale sager samt bemærkningen om, at det at være hjemløs eller boligløs ikke i sig selv er nok til at være et akut boligsocialt problem.
Det er nemlig slet ikke sagens kerne, mener Jørgen Rønne. Hvad han understreger i et efterfølgende brev til Kent Max Magelund:
– Jeg stiller mig ganske uforstående over for Deres forklaring om, at man for at høre under Almenboliglovens §59 skal have været udsat for en uforudsigelig og akut hændelse, som har gjort, at boligen er mistet, samt over Deres konklusion om, at da familien pr. 31 maj. står overfor et forudsigeligt boligproblem, kan kommunen ikke hjælpe efter reglerne i almenboliglovens §59.
For, som Jørgen Rønne tilføjer:
– Ordene uforudsigelig og akut indgår nemlig slet ikke i Almenboliglovens §59.
Og hertil tilføjer Jørgen Rønne lidt senere i brevet:
– De vigtigste kriterier i Almenboliglovens § 59 er påtrængende, boligsociale behov og beboersammensætning.
Efterfølgende henviser Jørgen Rønne igen til de lokale politikers ønske om at tiltrække personer i den erhvervsaktive alder. Og endnu engang opfordrer Jørgen Rønne Kent Max Magelund til at overveje.

Liste over hjemmesider
Efterfølgende besøgte Jørgen Rønne rådhuset, hvor han fik udleveret en liste over hjemmesider, hvor man kan søge lejeboliger.
Listen indeholder ni hjemmesider, men de er ifølge Jørgen Rønne reelt ubrugelige, da de blot fremvise dyre lejeboliger, korttidslejemål eller simpelthen henviser videre til andre af de ni hjemmesider.

Ny paragraf i spil
Fredag den 10. maj fik Jørgen Rønne et nyt brev fra Brøndby Kommune. Her svarer en af Kommunens embedsmænd på vegne af borgmester Kent Max Magelund. I brevet hedder det blandt andet:
– Du har blandt andet supplerende henvist til udtalelser fra Fokebladet, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmer er citeret for at ville tiltrække børnefamilier og borgere i den erhvervsaktive alder. Jeg kan oplyse, at disse ønsker fa politisk hold er blevet konkretiseret i indgåede aftaler om fleksible kriterier på boliganvisning med de boligselskaber, der har adresse i Brøndby Kommune. Efter Almenlovens §60 kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier.
Herefter henviser embedsmanden til, at disse kriterier skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen, ligesom Jørgen Rønne på vegne af den lille familie bliver opfordret til at tage kontakt til boligselskaberne i Kommunen, for at se, om de ikke opfylder kriterierne.
Jørgen Rønne er en grundig mand. Han undersøger derfor via boligselskaberne, hvilke kriterier der gælder i de enkelte selskaber.
Men han kan kun ved et enkelt boligselskab finde kriterierne på deres hjemmeside. Dog får han udleveret kriterierne i sit eget boligselskab, og her bliver det klart for ham, at der ikke er meget for den lille familie:
– Øverst står studerende. Så kommer folk, der skal skilles. Dernæst mennesker, der har arbejde i Brøndby. Og så kommer dem, der har arbejde uden for Kommunen. Familien får på denne baggrund aldrig en bolig, fordi de har fuldtidsarbejde uden for kommunen.
I det hele taget har Jørgen Rønne ikke meget til overs for det seneste brev fra Brøndby Kommune, hvor kommunen henviser til Almenboliglovens § 60 og ikke som tidligere § 59:
– Kommunens seneste svar er en faglig underlødig mangel på besvarelse på min seneste henvendelse.

Hvorfor ikke hjælpe?
For Jørgen Rønne er sagen enkel. De lokale politikere har ved flere lejligheder gjort sig til talsmænd for, at man skal gøre alt for at tiltrække ressourcestærke borgere til kommunen. Og at man som et redskab i dette ønske gerne vil bruge Brøndby Kommunes mange almene boliger. Men altså i realiteten ikke vil gøre det.
Eller som han formulerer det med henvisning til et brev fra september 2015, da familien endnu ikke boede i Brøndby, men Albertslund:
– Dengang henvist Brøndby Kommune til, at man ikke kunne hjælpe, fordi det var borgere uden for byen, ligesom man skrev, at den boligsociale udlejning altid skete efter en konkret, individuel vurdering. Denne individuelle vurdering har i hvert fald ikke fundet sted, nu hvor de bor i kommunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top