Få styr på passet til ferien
COLOURBOX2811220.jpg
I Borgerservice kan man få nyt pas, og man kan få taget foto til det. Foto: Colourbox
BRØNDBY. Lige om lidt er det ferietid, og så er det godt at have styr på sit pas. På Borgerservice kan man få hjælp

Ferien står for døren, og det betyder også, at mange skal have fornyet deres pas. Man kan kun få nyt pas ved at møde personligt op i Borgerservice.
Men i Brøndby Kommune kan man både bestille tid, forberede sin ansøgning og betale for passet hjemmefra.

Fotomulighed
Borgerservice har også en pas-/fotomaskine, og det betyder, at man kan få taget et foto til passet, når man kommer. Det koster 145 kr. Man får taget ét foto, der bliver scannet direkte ind i pas-systemet. Det er ikke muligt at få sit foto digitalt, men man kan godt få et print af sit foto med hjem, hvis der er behov for det.

En beklagelig fejl
Folkebladet har fået en henvendelse fra en borger, der undrede sig over, at hun ikke kunne få sit foto med hjem.
– Men der må være sket en beklagelig fejl og borgeren er velkommen til at komme og få et print af sit foto, forklarer Connie Mikkelsen, afdelingsleder i Borgerservice.
Hun opfordrer alle til at få tjekket deres pas i god tid inden ferien. Det kan nemlig godt tage op til 14 dage at få et nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top