Forpagter af Sportscaféen: Et godt møde
VALLENSBÆK. Onsdag blev der holdt møde mellem forpagteren og Vallensbæk Kommune. Det var et godt og konstruktivt møde

Onsdag var der aftalt møde mellem Carina Andersen, forpagteren af Sportscaféen, og embedsmænd fra Vallensbæk Kommune.
Og Ifølge Andersen var der en god stemning på mødet, hvor det vigtigste tema var, hvordan de to parter bedst hjælper hinanden til at afslutte samarbejdet:
– Jeg vil gerne have lov til at videregive stafetten til en af de personer, som har meldt sig hos kommunen. Overdragelsen bør ske i sommerferien, så den ny forpagter kan nå at åbne til den nye sæson og dermed nå muligheden for julefrokoster og lignende.
For Carina Andersen gælder det nu også om at komme videre så hurtigt som muligt:
– Jeg håber, jeg kan komme hurtigt ud af forpagtningen, som hver dag koster mig penge. For tiden er det billigere for mig at holde lukket en del dage, fremfor at holde cafeen åbent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top