Fredag 20. oktober 2017
Vallensbæk IFs U14 drenge vandt et stort stævne i pinsen. Foto: Vallensbæk IF
Guld til Vallensbækdrenge
SPORT. I pinsen vandt U14 drengene fra Vallensbæk IF et stort fodboldstævne
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 25. maj 2016, 11:37:51

Vallensbæk fodbold havde i pinsen flere hold til det store fodboldstævne Lions Cup, som arrangeres i fællesskab af Kalundborg GB og Raklev GI.
Turneringen afvikles for U12 – U17 hold, og for de ældste U17 drenge fra Vallensbæk, var der flere af spillerne, som deltog for femte år i træk.
Sportslig succes var der også til Vallensbæk, da det lykkedes U14 drenge (årgang 2002), som spiller i næsthøjeste række under DBU (Øst 2), at hjemtage pokalen som vinder af den kombinerede U14/15 A-række.

Gik hele vejen
Da rækken bestod af en blanding af U14 og U15 hold, var det givet, at Vallensbækdrengene skulle møde nogle ældre og fysisk stærkere modstandere, end de normalt gør.
Alligevel lykkedes det holdet at gå ubesejret igennem turneringen og komme frem til slutrunden, hvor holdet først nedlagde FC Hornsherreds U15 hold i semifinalen. Sejren kom efter en afgørelse på straffespark, hvor Vallensbæks målmand Ronaz Colak viste høj klasse ved at forhindre modstanderen i at score to gange.
I finalen ventede endnu en stor mundfuld, da modstanderne var hjemmebanefavoritterne fra Raklev GI, som også er at finde i DBUs næsthøjeste række Øst2, dog i U15 årgangen.
Selvom det ene års forskel var tydelig at se på størrelsesforskellen, lykkedes det alligevel de gul-sorte fra Vallensbæk med taktisk snilde og effektiv fodbold at sikre en finalesejr på 3-2.
Især angriber Philip Vallentin gjorde sit til at hive sejren hjem med et hat-trick.
Så der blev jublet godt og grundigt da pokalen blev overrakt til Vallensbæks anfører William Hendriksen.

Endnu en sejr
Det blev til yderligere en pokal til Vallensbæk, da det også lykkedes klubbens U17 2. hold at vinde finalen i B-slutspillet. Også her var der tale om en afgørelse på straffespark.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER