Masser af klimatilpasning
Regnvandsbassin-ved-Vestergården-i-Glostrup.jpg
Der er flere eksempler på klimatilpasning i Glostrup. Her ved Vestergårdsvej er der en lille å til at opsamle regnvand. Foto: Glostrup Kommune.
GLOSTRUP. Torsdag den 12. maj var det Grønne Råd i Glostrup taget på inspirationstur i kommunen for at se forskellige bud på klimatilpasning. Det Grønne Råd i Ballerup var inviteret med, da de to råd har startet et samarbejde op

Det Grønne Råds rundtur i Glostrup startede hos Glostrup Ejendomsselskab, hvor der blev set på flere grønne tiltag, der er sat i søen for at undgå flere oversvømmelser ved skybrud – situationer meteorologerne forventer flere af i fremtiden. Der blev set på grønne tage, der har den fordel, at de fungerer som naturlige klimaanlæg. De køler om sommeren og holder på varmen om vinteren, de binder regnvandet, så kloaksystemet bliver mindre belastet, de binder CO2 og endelig beskytter vegetationen det underliggende tag, som fordobler levetiden.
Der blev også set på andre grønne initiativer, blandt andet åbne render og regnvandsbede, tiltag som har gjort området mere grønt, spændende og imødekommende.
Herefter gik turen forbi det grønne parkeringshus på Rigshospitalet – Glostrup, som et andet bud på lokal klimatilpasning. Det runde parkeringshus har grønne plantebælter hele vejen rundt og er udformet sådan, at et regnvandsbassin i inderkernen opsamler regnvandet til at vande planterne med og samtidig forsinker det regnvandet ved skybrud, så kloakken aflastes.
Turen sluttede af i Ejby Mose, på toppen af ”affaldsbjerget”, hvor biolog Mette Larsen fra kommunens miljøafdeling fortalte historien om den tidligere losseplads og om al det affald, som det Grønne Råds medlemmer i bogstaveligt forstand sad oven på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top