Mandag 21. august 2017
Ældre Centrene i Brøndby har haft stor succes med erindringsdans. Foto: Brøndby Kommune
Minderne bliver danset frem
BRØNDBY. Gildhøjhjemmet, Æblehaven og Nygårds Plads er alle del af et projekt, hvor minderne skal danses frem
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 11. maj 2016, 10:29:45

At danse vækker minder, det skaber glæde og så er det god motion. Derfor er dans ideelt, når det handler om at skabe en meningsfuld aktivitet for mennesker med en demenssygdom.
Siden 2008 har sygeplejerske ved Demenskonsulenten, Susanne Rishøj, haft succes med konceptet Erindringsdans, der er særlig målrettet demente på plejecentre.
Succesen skyldes i høj grad dansens positive effekt på de dementes hukommelse og motoriske færdigheder.
Projekt Erindringsdans løber fra juli 2014 til september 2016, og intentionen er at udbrede Erindringsdans til i alt 180 plejecentre fordelt på 30 kommuner over hele landet.

Musik skaber liv
Og dansen er også nået til Brøndby, fortæller Anette Devantier, demenskonsulent på Gildhøjhjemmet og tovholder for Projekt Erindringsdans i Brøndby Kommune:
– Forløbet er skruet sammen af otte ugentlige dansesessioner af en times varighed, som afsluttes med et festligt afdansningsbal. Reaktionerne og tilbagemeldingerne fra deltagerne, beboerne, pårørende, frivillige og personalet, er utrolig positive.
Og der sker noget, når musikker begynder at spille, fortæller Anette Devantier:
Musikken sætter minder i gang og bevægelse i kroppen, hvad enten man danser eller ej. Vi oplever en meget stor glæde hos deltagerne, og mærker hvordan flere af beboerne pludselig liver op og synger med.

Faste former
For at dansen skal være en succes, er det vigtigt med overskuelighed og genkendelighed, fortæller Anette Devantier:
– Musikken spiller, når beboerne kommer ind af døren, alle bliver budt velkomne og stole står klar, så man kan sidde ned ind imellem dansene. Der danses i centrum af cirklen af deltagere. Det giver overskuelighed, sammenhæng og overskud for de demente.
Og så spiller de ansatte en vigtig rolle i dansen:
– Personalets energi aflæses og har en afsmittende effekt på deltagerne. Det skaber det gode øjeblik. Øjenkontakt, at række ud, berøring og omfavnelse gør, at de demente bliver set, der skabes en fælles forståelse og lige værdihed.
Og dermed kan der opstå en positiv stemning, siger Anette Devantier:
– Erindringsdans giver mulighed for flirt og at mærke samt opleve den anden og sig selv.
Bevægemønstre, sangtekster og trin man troede var glemt, vækkes til live igen.

Skaber liv
I den tid projektet har kørt, har det ført til flere tankevækkende oplevelser, fortæller Anette Devantier:
– Der er tre damer, der altid kommer sammen, de danser ikke, men de har en fest. De holder øje med dem på dansegulvet, synger med, og de nyder det. Vi ser også en ægtefælle, der kigger sin mand dybt i øjnene, og i det øjeblik kunne de genkende hinanden fra den tid før han blev dement. Og flere deltagere tager selv initiativ til at byde hinanden op eller holde i hånd.
Dansen har således skabt bånd på tværs af skel, siger Anette Devantier:
– Den energi, der er i rummet, har en afsmittende effekt, og der bliver smilet og grinet. Vi har skabt et fællesskab mellem beboere, frivillige, pårørende og ansatte. Et fællesskab, som er svært at genskabe andre steder. Det giver glæde og sammenhold, og vi giver alle slip på os selv for en stund. Som en af beboerne sagde: Vi tager musikken ind.
Og dansetimen rundes altid af på samme måde, fortæller Anette Devantier:
– Vi slutter altid af med: Den allersidste dans. Vi danner en rundkreds, holder hinanden i hænderne og synger sammen med Kim Larsen, før vi gå hjem.

Erindringsdans er udviklet i 2008 af sygeplejerske Susanne Rishøj og består af flere dansesessioner af en times varighed, der er målrettet mennesker med en demenssygdom, bosiddende på plejecentre.
Konceptet tager udgangspunkt i reminiscensmetoden, der systematisk anvender minder og erindringer, som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens.
Erindringsdans styrker sociale relationer mellem beboere, personale, pårørende og frivillige.
De første 13 instruktører i forbindelse med projekt Erindringsdans for demente blev uddannet i september 2014 i Roskilde.
Der bliver danset videre på plejecentrene med alle dem som gerne vil være med. Frivillige, som har tid og lyst, er velkomne.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.