Fredag 20. oktober 2017
Brøndbys unge har fået øjnene op for, at de kan få hjælp i Ungekontakten ved at maile eller smse. Det er ofte Marie Rolving Stojanovic fra Ungekontakten, der sender en tilbagemelding inden for 24 timer. Foto: Brøndby Kommune
Rådgivning på sms hitter
BRØNDBY. Byens unge kan skrive til ungerådgivningen Ungekontakten med problemer og spørgsmål døgnet rundt, og det benytter rigtig mange sig af
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 11. maj 2016, 09:22:26

– Vil du ringe mig op? Jeg har brug for et råd.
Sms’er og e-mails tikker fra Brøndbys unge tikker ind hos Marie Rolving Stojanovic, mentor, familiekoordinator og ansat ved Ungeindsatsen i Brøndby. Inden for 24 timer får de unge en tilbagemelding fra Marie Rolving Stojanovic, der får henvendelser om alt fra problemer med ensomhed og skolen, til spørgsmål om, hvordan man får fingre i et fritidsjob.
– Vi kan se, at de unge synes, det er mindre grænseoverskridende og nemmere at sende en sms og en mail med deres spørgsmål eller problem end at møde frem i en åbningstid. Nogle kan jeg nøjes med at skrive med, andre kommer herhen til en samtale. Men de er glade for, at dialogen starter elektronisk, fortæller Marie Rolving Stojanovic.

Mange ønsker fritidsjob
Ungekontakten hjælper med alt fra henvendelser om ensomhed og boligproblemer, til problemer med familien og stress. Mange af henvendelserne fra de unge handler også om at få hjælp til et fritidsjob. Forskningen viser, at unge der er i fritidsjob har mindre sandsynlighed for at begå kriminalitet og større sandsynlighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt. Så det prioriterer Ungekontakten at hjælpe med, og de har godt samarbejde med mange af byens virksomheder, bl.a. supermarkeder, der lader mange af de unge komme i prøve til fritidsjob.
– For mange unge, der måske har haft et omtumlet skoleliv eller fået en plet på straffeattesten, virker det helt uoverskueligt at skulle lave en ansøgning. De ved ikke, hvad de skal skrive og nogle synes, de staver for dårligt. Vi hjælper dem med at få lavet et CV og skaber kontakt til en virksomhed, og vi tilbyder den unge, at en af vores jobkonsulenter tager med til første samtale, forklarer Marie Rolving Stojanovic om det populære tilbud om at hjælpe unge ud i et fritidsjob.

Ungekontakten er for alle unge mellem 13-25 år. Her kan man få hjælp til små og store problemer og til at finde vej i systemet. Ring eller sms til 51 48 05 28, eller skriv til ungekontakten@brondby.dk.
Man får svar inden for 24 timer.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER