Fredag 20. oktober 2017
Tirsdag indviede borgmester Henrik Rasmussen (K) den nye BikePark i Vallensbæk. Foto: Vallensbæk Kommune
Sjov og spænding på to hjul
VALLENSBÆK. Tirsdag indviede borgmester Henrik Rasmussen (K) den nye BikePark på Lundbækvej i Vallensbæk
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 18. maj 2016, 09:18:10

Der var fuldt hus og strålende sol i BikeParken ved Vallensbæk Ungdomsskole, da Henrik Rasmussen og nogle af Danmarks bedste mountainbike-ryttere i tirsdags indviede cykelbanen og det nye mountainbike-spor lidt længere nede ad Lundbækvej.
– Med åbningen af BikeParken og det nye spor har Vallensbæk Kommunes fået endnu et tilbud, der gør bevægelse og motion tilgængeligt for alle, uanset om man gør det på egen hånd eller i en af kommunes mange foreninger, sagde Henrik Rasmussen og fortsatte:
– For at etablere BikeParken er der flyttet 1.500 tons jord og lagt 90 tons stenmel og 90 tons knust beton på for at gøre banen hurtig og god at køre på og også i regnvejr.

Udfordringer for alle
Cykelbanen er bygget, så den rummer udfordringer for både børn og voksne, uanset niveau. Det eneste, det kræver, er en cykel og en hjelm. Banen er bygget af professionelle folk fra firmaet Dirtbuilders og intet er anlagt tilfældigt.
Cykelbanen i Vallensbæk BikePark er cirka 300 meter lang og indeholder både sving, hop og små bakker, det såkaldte pumptrack. Der er også en passage med underlag af store sten, en såkaldt Rock Garden, og et par steder, hvor teknikken udfordres på trækonstruktioner, de såkaldte North Shores.
Med andre ord: Der er udfordringer for alle, uanset alder og færdigheder.
Det er muligt at køre på banen på en almindelig cykel, men det er helt sikkert sjovest på en mountainbike eller bmx-cykel.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER