Skal der ske en personulykke?
Af Aksel Keil Diget 92, st.th. Jeg har som beboer i Glostrup Boligselskab Stadionkvarteret været vidne til utryghedsskabende truck/teleskoblæsser-kørsel på bygepladsen her. For nylig blev to personbiler meget skadet af en ubemandet trillende teleskoplæsser. Den, der skulle have siddet ved rattet, så jeg senere på dagen køre selv samme maskine med gods på gaflerne på […]

Af
Aksel Keil
Diget 92, st.th.

Jeg har som beboer i Glostrup Boligselskab Stadionkvarteret været vidne til utryghedsskabende truck/teleskoblæsser-kørsel på bygepladsen her.
For nylig blev to personbiler meget skadet af en ubemandet trillende teleskoplæsser.
Den, der skulle have siddet ved rattet, så jeg senere på dagen køre selv samme maskine med gods på gaflerne på offentlig vej med håndholdt mobiltelefon i brug. Jeg er på ingen måde ude efter nogen person. Mit formål med denne henvendelse er at højne sikkerheden her under byggeriet for beboere og for det arbejdende folk på pladsen.
Da jeg tidligere flere gange har gjort opmærksom på, at der blev kørt med gaflerne hævet og uden gods på disse, forbi parkerede biler containere osv. og da denne kørsel stadig forekommer, ønsker jeg at få dette stoppet, så sikkerheden bliver så god som muligt. Personer, der kører en parkeret bil, hvor udsynet er begrænset af kassevogne containere eller andet, ud på vejen og rammes af gaflerne på en maskine, der kører i rask fart ad samme vej, er i livsfare vil jeg mene.
I forgårs talte jeg med projektchefen, og han bedyrede, at den, der var skyld i før nævnte uheld, ikke var her mere og projektchefen gad ikke høre mere om ham, for han er ude. Desværre talerprojektchefen mod bedre vidende, eller også har han ikke styr på sine folk, for selvsamme mand kørte i dag truck på pladsen og på vejen med hævede gafler. Det er stadig ikke manden, jeg går efter men at højne sikkerheden.
Vil projektchefen eller den administrerende direktør venligst sørge for, at der bliver passet bedre på alle, der færdes på pladsen og vejen, og dermed give os beboere mere tryghed og selvfølgelig det samme til de håndværkere og leverandører, der færdes her.

Enemærke og Petersen, der står for arbejdet, har ikke ønsket at kommentere læserbrevet. De har ifølge eget udsagn i stedet forklaret sig overfor Glostrup Boligselskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top