Fredag 20. oktober 2017
Også i Vallensbæk blev der arrangeret Danmark spiser sammen. På Idrætscenteret. Foto: Inge Mauritzen
Spisningen førte folk sammen
VALLENSBÆK. Ældre Sagen i Vallensbæk var også med i Spis sammen-arrangementet og bød på skipperlabskovs og lagkage
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 4. maj 2016, 10:30:45

I Vallensbæk havde Ældre Sagen inviteret til Skipperlabskovs og Lagkage på Idrætscenteret den 28. april i forbindelse med kampagne Danmark spiser sammen.
Formand Niels Erik Tulstrup bød velkommen til gæsterne og til Kick2 Band, som sørgede for dinnermusik.
Efter maden underholdt Henning Jensen med digte af Halfdan Rasmussen, og mange af digtene fik smilene frem hos gæsterne.
Under arrangementet fandt nogle ud af, at de spillede billard sammen på Korsagergård, andre at de lavede perlekranse og puslespil på Rønnebækhus og en mand var kommet, fordi konen skulle ud og spise med veninder og han ville derfor komme til at sidde helt alene hjemme.
Inge Mauritzen fra Ældre Sagen i Vallensbæk siger om arrangementet:
– Det, der var gennemgående i min snak med gæsterne, var, at næsten ingen vidste, hvor de personer, de mødte den aften, boede henne. Ja, måske blev denne aften en ny mulighed for at lære andre at kende, og måske ses med dem en dag. Men alt i alt skinnede det igennem, at flere prøvede at bruge nogle af alle de aktivitetsmuligheder, man har i Vallensbæk Kommune.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER