Thea er klar til EM
foto1.jpg
Thea Jensen fra Glostrup kvalificerede sig i weekenden til U18 EM i kuglstestød. Foto: Privat
SPORT. Thea Jensen fra Glostrup kvalificerede sig i weekenden til Ungdoms EM i kuglestød

Ved weekendens Tårnby Games på Amager stødte Glostrup pigen Thea Jensen 16.08 m i kuglestød, godt 3,5 m foran nummer to i konkurrencen.
Stødet var en forbedring af hendes egen danske ungdomsrekord i Piger 17 års- gruppen med en halv meter. Tillige var det langt over sommerens U18 EM kvalifikationskrav på 15.40 m.
Stødet, der placerer hende på en 2. pladsen på den europæiske rangliste, åbner muligheden for deltagelse ved sommerens U18 EM i Tblisi, Georgien.
Inden da skal Thea i midlertidig demonstrere opfyldelse af stabilitetskrav, der fastsættes de kommende dage af Dansk Atletik Forbunds sportschef.
Thea deltog sidst år som yngste deltager ved U18 VM i Cali, Columbia. Her blev hun nummer 19, og 4. bedste i sin egen årgang.

Atlet og elev
17 årige Thea Jensen startede ved Glostrup IC Atletik tilbage i 2009 og skiftede til Hvidovre Atletik & Motion i 2014 for at intensivere træningen med elitekastetræner og sportschef Michael Bruun Jepsen.
Thea går til daglig i 1.g. på Falkonergårdens gymnasiums Team Danmark linje, hvor hun ved siden af studierne træner seks gange ugentligt op til 20 timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top