Det fleksible alternativ
BRØNDBY. Hvis de foreslåede busændringer bliver ført ud i livet, kan flextur være et supplement

Hvis ændringerne i bus 143 vedtages, vil området omkring Gammel Køge Landevej få Brøndbys dårligste busbetjening.
Nærmeste offentlige transport er stationen, busserne på Strandesplanaden, og stoppestedet for 500S ved Fyrmestervej.
Det betyder op til en kilometer til nærmeste offentlige transport, hvis man bor ved Strandparken i den vestligste ende, eller bagerst på Strandfogedvej mod øst.
Her er kommunens bedste tilbud at benytte Flextur, som blandt andet er tænkt til at fylde hullerne ud i den offentlige transport. Flextur er lidt dyrere end anden offentlig transport og skal bestilles i god tid, men kører til gengæld fra din egen havelåge.
– En lille kilometer er langt at skulle gå for at få en bus. Derfor ærgrer det mig også, at vi ikke kan drive en almindelig buslinje i området. Men der er simpelthen for få, som benytter den, siger Vagn Kjær-Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top