Døgnrapporten uge 25
Uddrag fra døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi

Dæk og fælge stjålet
GLOSTRUP.
Mellem torsdag den 16. juni og fredag den 17. juni stjal en ukendt gerningsmand alle fire dæk og fælge fra en personbil på Glentevej i Glostrup. Bilen var efterladt på fire mælkekasser og både for- og bagrude var knust.

Kørte bil og talte i mobiltelefon i frakendelsestiden
BRØNDBY.
Onsdag den 15. juni klokken 14.40 standsede politiet en personbil på Park Allé i Brøndby, da føreren, en 55-årig mand, sås anvende håndholdt mobiltelefon, mens han kørte. Ved opslag i politiets registre viste det sig, at føreren tidligere havde fået frakendt førerretten, hvorfor han også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Mand kørte påvirket uden kørekort
VALLENSBÆK.
Torsdag den 16. juni klokken 00.48 bragte en politipatrulje en personbil til standsning på Vallensbækvej. Den 19-årige fører havde ikke erhvervet kørekørt, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han blev ligeledes sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, da en narkometertest gav positivt udsalg. Han blev ligeledes sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, da der blev fundet flere poser med narkotika i bilen.

Ældre dame udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
Lørdag den 18. juni omkring klokken 12 blev en 92-årig dame udsat for tricktyveri ved en blomsterhandler i Glostrup Shopping Center. Damen kiggede på blomster, da en mand kom hen til hende og holdt en blomst op foran hendes ansigt og spurgte hende om noget på et fremmede sprog. Damen forsøgte at svare manden, inden han satte blomsten fra sig og forlod stedet. Damen konstaterede herefter, at hendes taske, som stod i hendes rollator, var væk. Et vidne mener, at der var to gerningsmænd.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, 25-30 år. Han var iført en mørk bluse, mørke bukser og en mørk kasket.
B: Mand, 25-30 år med sort, kort hår. Han var iført træningsbukser og –bluse med en sort stribe på ærmet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top