Fredag 20. oktober 2017
I forbindelse med Sommer Sjov kan man blandt andet prøve Nordens længste svævebane, som er på knap en halv kilometer. Foto: Brøndby Kommune
En sommer fuld af sjov
BRØNDBY. Fra uge 26 til og med uge 31 er igen i år et væld af sommeraktiviteter i Brøndby
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 15. juni 2016, 09:02:28

Igen i år tilbyder Brøndby Kommune en række sommerferieaktiviteter til kommunens børn og unge.
Det er Brøndby Ungdomsskole, der arrangerer sommerferieaktiviteterne, der byder på nye spændende og udfordrende ture og aktiviteter, blandet med tidligere års gennemprøvede favoritter. Igen i år stiller kommunens foreninger, klubber og institutioner velvilligt op som samarbejdspartnere.
Kunne du for eksempel tænke dig at komme til Dinos Legeland, et stort indendørs legeland? Eller besøge havodderne i Den Blå Planet?
Måske er du mere til udendørs action og vil derfor gerne med på camp adventure, hvor deltagerne skal højt op i Danmarks største trætopbanepark?
Camp Adventure har syv forskellige trætopbaner, helt op til 25 meters højde.

Mange muligheder
Mulighederne er mange og ud over udflugter, som også går til de velkendte BonBon-land, Sommerland Sjælland, Bakken og Tivoli, kan man gratis prøve at spille håndbold, tennis, minigolf, billard, lave fodboldsjov med BIF eller udfordre sig selv med parkour og klatring, go-kart, laser games og meget mere. Nogle busture skal der købes billet til. Men de fleste aktiviteter, som blandt andet kommunens foreninger beredvilligt stiller med, er gratis.

Middelalderlandsbyen
Middelalderlandsbyen på Nybovej 11 i Brøndby afholder i samarbejde med Reenactmentgruppen ”Korsfarerne”, gratis weekendarrangementer med temaerne Håndarbejde & Håndværk (d. 9.-10. juli) og Kamp & Korstog (d. 16.-17. juli).
Så er du til en spændende dag med fremvisning af våben, kamptekniker og krigshistorie eller til fremvisning af tøj og sy teknikker, så tag hele familien med i Middelalderlandsbyen Du kan også altid gratis besøge Middelalderlandsbyen, når det passer dig.

Kulturhuse og bibliotek
Kulturhusene Kilden og Brønden samt Brøndbyvester Bibliotek har åbent hele sommeren. Alle tre huse har et skønt legehjørne for de mindste. I juli måned byder Biffen i Brønden på film hver fredag kl.13.00 for børn i alderen 7-12 år. Programmet kan ses i Brønden.
For skolebørn er der mulighed for at deltage i Sommerbogen gennem Biblo fra 10. juni til 20. august. Læs og anmeld 3 bøger på www.biblo.dk og modtag en bog på biblioteket.
Derudover er der som altid et rigt udvalg af aviser, film, spil og bøger med noget for enhver smag. Det er gratis. Se husenes sommeråbningstider på hjemmesiderne.

Program med alle Sommersjovs tilbud findes på hjemmesiden sommersjov.dk, på kommunens biblioteker, kulturhuse og i Rådhusets forhal.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER