Tirsdag 24. oktober 2017
Der var i weekenden åbent hus hos Dansk Para Kajak Center. Foto: John Svendsen/Per Søndergaard/Martin Ljungberg
God weekend for handicap-roningen
SPORT. Vallensbæk Kano og Kajak Club lagde i weekenden rammer til åbent hus i Dansk Para Kajak Center for handicappede børn og voksne
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 1. juni 2016, 10:16:00

Da Vallensbæk Kano og Kajak Club i weekenden holdt åbent hus for handicappede børn og voksne, mødte fem voksne og tre handicappede børn op. Under kyndig vejledning af trænerne Christian Grau, John Svendsen og Para-VM deltager Kasper S. Thomsen, fik de fremmødte prøvet de specielle Para kajakker og V1 cano, der bliver anvendt i internationale para sprintstævner. Der blev mikset kajakker, så alle deltagere fik prøvet at ro med i en firerkajak eller sidde bag i en toerkajak. Her stillede klubbens unge Kraftcenterroere op som medroere og alle pararoerne fik teknikundervisning og blev filmet, så man kunne rette lidt.

En del af holdet
Deltagerne var glade for arrangementet. De fleste havde roet tidligere, men som en deltager sagde:
– At ro disse kajakker i stedet for havkajakker giver meget større frihed, bevægelighed og fart, og jeg kan kun konstatere, at den tid, jeg har siddet i en havkajak, har været spild af tid.
At prøve at sidde i en firerkajak med eliteroerene skabte glæde i følge en af deltagerne:
– Vi følte, vi var en del af holdet. Den naturlighed, imødekommenhed og omsorgsfuldhed, de unge udviste var fantastisk.
Også sportschef for Dansk Para Center, Lone Bro Madsen, var godt tilfreds med arrangementet:
– Vi vil i Dansk Para Kajak Center rigtig gerne have, at vores para projekt, der startede i 2014 med to roere, fortsætter. Vi håber derfor, at Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk handikap Idrætsforbund vil støtte, at vi kører videre. Med denne succesfulde weekend vil vi komme i bekneb med det rigtige udstyr, og der skal være økonomi til trænere.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER