Guldet er en sejr væk
13442202_408854865951563_3616139341086984294_n.jpg
Nanna Christiansen scorede et enkelt mål i weekendens Brøndbysejr. I den kommende weekend gælder det kampen om guldet. Foto: Foto Hansen
SPORT. Lørdag vandt BIF’s kvinder i 3F Ligaen sæsonens næstesidste kamp. På lørdag kan de genvinde mesterskabet, hvis de vinder over Fortune Hjørring

243 tilskuere var lørdag vidner til to mål af Nicoline Sørensen og et af Nanna Christiansen, der var med til at give Brøndbys Kvinder en sejr på 3-2 over KoldingQ i denne sæsons sidste hjemmekamp.
En spændende og velspillet kamp blev således vundet på fight og direkthed, som ellers har været savnet på det sidste.
Med det resultat er holdet nu blot én sejr fra at genvinde mesterskabet.
Den sejr skal vindes i sæsonens sidste kamp på lørdag, hvor Fortuna Hjørring, der fører slutspillet med to point, skal besejres i en kamp i Hjørring.
Dermed står de seneste sæsoneres ubestridt bedste hold overfor hinanden i en direkte kamp om guldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top