Tirsdag 24. oktober 2017
Valdemarsdag blev fejret med nye kartofler og snaps. Foto: Torben Rolsted Hansen
Nye kartofler og snaps på menukortet
BRØNDBY. På Ældrecenteret Nygårds Plads fejrede de Valdemarsdag med nye kartofler og snaps
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 22. juni 2016, 10:12:42

På Valdemarsdag, den 15. juni, er det flere steder blevet en tradition, at beboere på ældreinstitutioner spiser nye, danske frilandskartofler, og gerne skyller dem ned med en snaps eller to.
Et af de steder, hvor man har taget denne tradition op, er på Ældrecentret Nygårds Plads.
Derfor var dagens menu den 15. juni stegt flæsk med persillesauce, nye danske kartofler og gulerødder og hertil en snaps eller to, skænket af Danmarks Kartoffel Råd. Desserten var jordbærgrød med fløde.
Bordet var dækket med små duge og servietter i danske farver, og der var friske blomster på bordene.
– Vore borgere er helt med på enhver festlig lejlighed, så når der skænkes snaps til selv den varme mad, er de helt med på den, siger Eva Nielsen, køkkenleder, og fortsætter:
– Andre ældrecentre serverer snapsen til for eksempel en kryddersild med nye danske frilandskartofler, og lader silden ”svømme i snaps.” Det gør vi måske også her næste år.

Den 15. juni, Valdemarsdag, er den dag, hvor Dannebrog, ifølge sagnet, i 1219 dalede ned fra himlen.
Valdemarsdag er desuden genforeningsdag, den dag hvor den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark fandt sted den 15. juni 1920.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER