Futsaltalenter fra Vestegnen på spil
image1-003.jpg
Mik fra Glostrup (nr. 2 fra Venstre, øverste række)og Jimmi og Steven (begge i hvidt) fra Brøndby er en del af Denmark Beach Soccer. Foto: Privat
SPORT. I slutning af juni var Mik fra Glostrup og Jimmi og Steven fra Brøndby i aktion for Denmark Beach Soccer

Til daglig spiller Tim Wiese i Albertslund Fodbold, Mik i Glostrupklubben Parthenon, og Jimmi og Steven har deres dagligdag i Brøndby Futsal.
Men om sommeren står den på beach soccer, og denne sommer har de været af sted for at repræsentere Danmark ved Centreal Europe Cup i Tjekkiet, Prag.
Det er den første officielle FIFA-turnering for Danmark siden 2013, og det var en opvarmningsturnering for Danmark inden sommerens EM og VM kvalifikations turneringer.
Modstanderne var Tjekkiet, Østrig og Slovakiet.

Optimist trods nederlag
Selvom det blev til tre nederlag, er headcoach Steven de Oliveira Schumann fra Brøndby alligevel fortrøstningsfuld.
– Det var en god turnering for os at spille, da vi både fik nogle svar angående niveauet, men også fik set vores spillere i aktion. Det var godt at blive matchet på det niveau der venter os. Men det var også godt at have nogle af de unge drenge med, så de kunne få deres landsholdsdebut. Nu venter der os EM kvalifikationen 11.-14. august i Ungarn. Det forbereder vi os intensivt på.
I løbet af sommeren spiller holdet kampe mod futsalhold fra Sjælland, ligesom den står på masser af træ-
ning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top