Motorring Vejlegårdsvej
Carl Friis Skovsen Nabo til Motorring Vejlegårdsvej Motorringen er en forrygende succes, siger en stolt formand for banen Max H. Astighed og fortsætter. Inden for de seneste år er antallet af kørere øget betydeligt, og hastigheden steget markant. Og det stopper ikke her. Jeg kan ikke selv se en øvre grænse, hverken i antallet af […]

Carl Friis Skovsen
Nabo til
Motorring Vejlegårdsvej

Motorringen er en forrygende succes, siger en stolt formand for banen Max H. Astighed og fortsætter.
Inden for de seneste år er antallet af kørere øget betydeligt, og hastigheden steget markant. Og det stopper ikke her. Jeg kan ikke selv se en øvre grænse, hverken i antallet af kørere eller hastighed.
Det er især strækningen i retningen fra nord mod syd, der er populær, forklarer formanden.
Sandsynligvis fordi det med en kraftig acceleration fra krydset Vallensbækvej er muligt at opnå høj hastighed allerede ned af bakken og ud på det flade stykke af banen.
Men hvad med fodgængere, cyklister og de unge rytterne fra rideskolen? Er det ikke farligt for dem med disse hurtigkørende biler, spørger jeg forsigtigt.
Det er på eget ansvar, de begiver sig ud i trafikken, så de må naturligvis lære at se sig godt for og holde ind til siden. Der er en risiko ved alt.
Jeg har hørt, at der er flere boligejere langs motorringen, der er utilfredse med motorlarmen og vejstøjen fra de hurtige vogne. Kan du forstå dem?
Overhovedet ikke, jeg må melde hus forbi.
Men skal jeg være konstruktiv og give et godt råd. Så se at få isat lyddæmpende ruder og nyd synet af de hurtigkørende biler, der suser forbi.
Hvilke ønsker har du med hensyn til banens fremtidige udvikling spørger jeg?
Jeg har rigtig mange.
Men et stort problem er de mange udrykningskøretøjer, der kører på banen.
Jeg kunne ønske mig, at de ville holde sig helt inde ved siden, så vi kører ikke bliver tvunget ud i hasarderede overhalinger.
Et andet ønske er en udvidelse af banen til fire spor.
En sådan udvidelse vil forbedre hastigheden for kørerne og øge sikkerheden for de bløde trafikanter, slutter Max H. Astighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top