Situationen krævede handling
IMG_5403.jpg
Jonas Madsen (yderst til højre) afleverer nødhjælpen til Hellenic Rescue Team, der bliver ledet af Zoi (nr. fra højre). Nr. to fra venstre er Spies destinationschef på stedet, Kirsi. Foto: Privat
GLOSTRUP. Da flygtninge sidste år i maj-juni begyndte at strømme til Lesbos, stod Jonas Madsen fra Glostrup, pludselig midt i en humanitær krise. Han var tvunget til at handle

Et år er gået. Det er atter blevet hverdag på den græske ferieø Lesbos, og det er nu næsten ingen flygtninge, der kommer til øen.
Men sådan var det ikke for et år siden. For selvom flygtninge allerede strømmede over Middelhavet, så var Lesbos endnu ikke destinationen for mange af dem. Men derimod Italien og særligt øen Lampadusa. Men det ændrede sig i løbet af kort tid. Og der kom en del til øen, der kun ligger seks kilometer fra Tyrkiets kyst.
En af dem, der oplevede dette, er Jonas Madsen fra Glostrup. Dermed befandt han sig som rejseguide på Lesbos pludselig midt i en humanitær krise:
– Det var næsten fra den ene dag til den anden i slutningen af april. Det gik meget stærkt, og det var naturligvis trist.

Til et land i krise
Da først flygtningene begyndte at strømme til øen, gik det stærkt:
– Der kom mange. Til at begynde med, var det meningen, at der skulle køre busser fra den nordlige ende af øen og indtil hovedbyen, hvor de skulle registreres. Men der blev længere og længere mellem busserne. Der var for mange flygtninge, og der manglede penge til at betale for busdriften.
Flygtningenene kom nemlig til et land, der var i økonomisk krise, siger Jonas Madsen:
– Det her skete vel at mærke på et tidspunkt, hvor Grækenland var ved at gå i opløsning på grund af den økonomiske situation.

Uventet for alle
Den store tilstrømning kom ifølge Jonas Madsen så pludselig, at det tog tid, inden hjælperarbejdet kom i trit med situationen:
– Alle blev taget på sengen. Der gik måneder, inden der for alvor skete noget. Således tog det for eksempel tid, inden Røde Kors fik dannet sig et overblik. Samtidig var de lokale i fuld færd med at arbejde, da det var midt i turistsæsonen.
Med tiden begyndte hjælpe dog at tage form, fortæller Jonas Madsen:
– Langsomt begyndte en frivillig indsats at vokse frem, og efterhånden var der mange frivillige, der hjalp til.

Tog initiativ
Hjælpen kom dog også fra en anden side, og her kom Jonas Madsen til at spille en aktiv rolle.
For Jonas Madsen foreslog nemlig Thomas Cook Airlines, hvor han er ansat, at man skulle forsøge at hjælpe flygtningene. Det samme foreslog hans chef rejsebureauet Spies, der arbejder sammen med Thomas Cook Airlines. Dermed var ideen om, at turisterne gratis kunne tage tøj og andet med til flygtningene, født:
– Ideen var, at man kunne tage 20 kilo ekstra bagage med, og det gav vi så til de frivillige, der var i kontakt med flygtningene. En måde, som mange gæster ønskede at hjælpe på.
Det gjorde glæde, fortæller Jonas Madsen:
– Da vi første gang afleverede en stor portion til en af de frivillige, begyndte hun at græde, fordi der var så meget. Det havde hun aldrig troet.

Besøg af medierne
Samtidig med at flygtningestrømme tog til, og indsatsen fra Jonas Madsen og de andre guider blev intensiveret, kom der også større medieopmærksomhed på sagen. Også her fik Jonas Madsen en central rolle:
– Alle de store medier kom til øen for at fortælle om situationen, og jeg blev en af de kilder, der blev brugt meget. Så i løbet af den periode talte jeg med DR, TV2, Ekstra Bladet og flere andre medier.

Det kunne mærkes
Når Jonas Madsen et år senere ser tilbage på begivenhederne, tænker han, at han blot gjorde, hvad der var nødvendigt at gøre:
– Det var en voldsom oplevelse pludselig at være midt i det. Men det var naturligt at være med til at hjælpe. Det er jo ikke fordi, vi har ændret situationen som sådan, men jeg er sikker på, at vi har hjulpet nogle mennesker, og at vi har hjulpet dem på en meget konkret måde.

Man skal da rejse
Jonas Madsen har i mange år besøgt Lesbos, både via sit arbejde, men også på ferier. Selvom flygtningetilstrømningen ikke er så voldsom længere, kan det stadig mærkes på øen, fortæller han:
– Det er nogle turister, der bliver væk, fordi de ikke har lyst til stå midt i det, eller fordi de har hørt alt dette om Lesbos og tror, at situationen stadig er den samme.
Og når man, som indbyggerne på Lesbos, således er afhængig af turisme, er man ifølge Jonas Madsen nødt til at gøre alt for at få turisterne tilbage igen:
– Jeg tror aldrig strandene har været så rene før. Der har været frivillige, der har ryddet op på strandene, så de skulle fremstå så indbydende som muligt. Antallet af flygtninge, der kommer til øen, er faldet til næsten ingenting, og øen nu står tilbage med det problem, at turisterne bliver væk, fordi folk tror, at situationen er som sidste år, hvilket den ikke er. Den situation har nu gjort, at øen har problemer, fordi de mangler turister.
Taget disse forhold i betragtning undrer Jonas Madsen sig også over den forargelse, der i foråret rejste sig mod Spies.
Rejsebureauet reklamerede for, at man skal vende tilbage til Lesbos, og derved udøve nødhjælpsarbejde ved at være turist:
– Spies er et firma, der i den grad tager et socialt ansvar. Det gjorde firmaet sidste år under krisen på Lesbos. Men det gør firmaet også ved at drive skoler flere steder i verden. Og så er sandheden den, at øen mangler turister, så de lokale igen kan få gang i deres forretning.

30 procent af Lesbos 80.000 indbyggere lever direkte af turisme. Turismen er faldet cirka 80 procent i år i forhold til sidste år Jonas Madsen har tidligere været formand for Ungdomsrådet i Glostrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top