Tirsdag 24. oktober 2017
Bo Larsen og Flemming Ørhem debattere, hvor der kan blive plads til Bos Pølsevogn. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Bos Pølsevogn skal flytte
GLOSTRUP. Halvdelen af Computer City skal laves til en Netto, og så er der ikke længere plads til Bos Pølsevogn. Men det er svært at finde en ny plads
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 17. august 2016, 10:53:07

Lige ved siden af Computer City ligger Bos pølsevogn. Her har Bo Larsen i 19 år solgt pølser, og han havde håbet at kunne blive ved, til han ikke længere kunne stå på benene, som han siger.
Men det kan han ikke. Lige nu er en lokalplan i høring, der vil give tilladelse til at åbne dagligvareforretning i en del af bygningen, der huser Computer City.
Ifølge Folkebladets oplysninger, er det Netto, der har planer om at åbne endnu en forretning i Glostrup. Med den vil der ikke længere være plads til Bos Pølsevogn på grunden.
Den skal have indgang nogenlunde der, Hvor Bos Pølsevogn ligger i dag, og Coputer City har ikke kunnet finden en anden plads til ham på parkeringspladsen.
– De har været fede samarbejdspartnere og har behandlet mig rigtig godt, siger han.
Som eksempel nævner han, at han i virkeligheden kun har en enkelt måneds opsigelse, men allerede nu har fået at vide, at han skal forvente at blive sagt op til 1. januar næste år.

Hvor er der plads?
I stedet har Bo Larsen været ude og kigge efter andre mulige placeringer.
– Jeg vil jo helst blive i Glostrup. Jeg bor i Glostrup og kan godt lide byen, siger han.
Men det er svært at finde en plads i Glostrup. Han har derfor også været i nabokommunerne for at kigge på mulige placeringer.
– Jeg kan ikke ligge nede ved den nye Super Brugsen i Brøndby, for der ligger Burger King allerede, siger han.
I fredags var han forbi området, hvor Super Brugsen i Brøndby tidligere lå, og han vil nu i tættere dialog med COOP om han kan få en plads der.

Vil gerne hjælpe
En af Bos kunder er Flemming Ørhem (DF), formand for Miljø og Teknikudvalget i Glostrup. Det er det udvalg, der skal godkende en ny placering af Bos Pølsevogn. Og Flemming Ørhem er villig til at strække sig langt, for at få plads til Bos Pølsevogn.
– Han kan stille sig op hvor som helst, bare han ikke er til gene for andre. Han er den sidste rigtige pølsevogn i Glostrup, den skal vi gøre meget for at bevare. Vi må jo ikke forskelsbehandle og give ham bedre vilkår end andre, men en pølsevogn må der meget gerne være plads til i Glostrup, siger Flemming Ørhem.
Han har selv foreslået Bo en placering på Glostrup Bodegas private parkeringsplads. Bo Larsen mener dog, at den ligger lidt for gemt der. Han har også overvejet en placering på Glostrup Torv.
– Det skal være et sted, hvor folk går eller kører forbi, og der skal være parkeringspladser. Mange af mine faste kunder kommer i bil, siger han.
Han er derfor ikke interesseret i en placering ved stationen.
– Der er ikke nogen parkeringspladser. Folk gider ikke gå 200-300 meter for at komme til pølsevognen. I gamle dage var det en god placering, der havde folk tid til en pølse, mens de ventede på bussen, men i dag har alle folk så travlt, siger han.
På netop torvet foran stationen har der nu i omkring et år ligget en tom pølsevogn. Folkebladet følger sagen, og vil snarest muligt bringe svaret på, hvorfor pølsevognen ligger tom.

Print This Post Print This Post
4 kommentarer til “Bos Pølsevogn skal flytte
  1. Dorthe Guldbrandsen skrev:

    Hej vedr bo pølser har man evt tænkt på pladsen ved Elgiganten
    Mvh Dorthe Guldbrandsen

  2. Margit Jensen skrev:

    Endnu en Netto!? Skal vi have fire på stribe i vores lille by?? Måske man skulle lukke den oppe på taget af Centret og så rykke den derned. Så må Bo’s pølsevogn da kunne få lov til at slå sig ned nede på stationspladsen – der hvor der er blevet bygget en mindre køn bygning til en grillbar som åbenbart aldrig åbner, men står tom og ser grim ud. Der er masser af plads til Bo – det handler om startegi og planlægning – og en del af de steder der står lige nu og skal blive til grill eller sushibar og har stået længe uden der er sket noget, må da være et stærkt argument for at Bo kan få plads. Så giv plads til Bo.

  3. Vibeke thinesen skrev:

    Ja jeg vil også gerne se Bos pølsevogn der nede ved stationen, hvor det grimme hus ligger, den åbner jo aldrig

  4. Vibeke thinesen skrev:

    God ide med Bo,S pølsevogn. Der nede ved stationen hvor det grimme hus står, som aldrig åbner. Vibeke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER