Fredag 20. oktober 2017
Byhistorisk hus skal blive liggende i præstegården, der får 800.000 til nyt inventar. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Byhistorisk hus udskudt
GLOSTRUP. Det var oprindeligt planen at bruge fem millioner kroner til næste år på et byhistorisk hus, men det bliver i stedet udskudt og til en del af byudviklingsplanen
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 10. august 2016, 10:02:51

Skal Glostrup bruge 10 til 12 millioner kroner på at få bygget et byhistorisk hus nu? Eller skal man vente og se, hvor det vil passe ind i bybilledet med de nye planer for bymidten?
Det skal kommunalbestyrelsen tage stillig til på mødet i august. Indtil videre har sagen været behandlet for lukkede døre, men formand for Kulturudvalget, Pia Dahlin (DF) kan nu løfte sløret for indholdet, fordi punktet bliver åbent på kommunalbestyrelsens møde.
– Der var forskellige scenarier. Det var nogle rigtigt gode forslag, men de var alt for dyre i forhold til, hvad der var sat af til det. Så vi blev enige om, at med den byudvikling, der skal være, så var det vanvittigt at bruge 10 til 12 millioner på noget, hvis vi ikke vidste, hvor det skulle ende med at ligge. Hvis vi lagde det et sted, så ville det blive liggende, men vi blev enige om, at det var bedre at afvente byudviklingen, siger hun.

Sparet fire millioner
Oprindeligt var der sat fem millioner kroner af til at få bygget et nyt byhistorisk hus, men det bliver en noget billigere løsning, man vælger nu.
– Det er blevet til, at vi vil bruge præstegården, som vi hele tiden har gjort. Den bliver lavet om, så den får nogle nye møbler og nogle skabe med låse på. Det skal være et sted, hvor skolerne kan komme. Det har været opbevaringen, der har været et stort problem, men det bliver også løst, siger Pia Dahlin.
Der bliver brugt i alt 800.000 på lidt ombygning og nyt inventar.
– Det bliver brugt til nye møbler, til både indendørs og udendørs, så det kan blive brugt til foreninger, der kan holde møder både indendørs og udendørs, siger Pia Dahlin.
Som eksempel nævner hun, at både Venstre og Alternativet holdt grundlovsdag omkring den gamle præstegård.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER