Søndag 22. oktober 2017
Kat Stephie inviterede børnene med på scenen. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Festen blev skudt i gang i solskin
GLOSTRUP. Solen bragede ned fra en skyfri himmel og gav lune 30 grader fredag, da festen startede på Glostrup Torv
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 31. august 2016, 10:58:56

Weekendens fejring af Glostrups 825 års jubilæum startede for alvor fredag eftermiddag, da Folkebladet og Glostrup Shoppingcenter sammen inviterede til fest på torvet.
Inde i centret var der kage og lemonade, og ude på torvet satte borgmester John Engelhardt gang i festen med en lille tale.
Men det var nok for at høre Kat Stephie synge en masse børnesange, at de fleste var kommet. Hun fik børnene med i showet, og de populære disneysange var noget, der blev sunget med på. Hun inviterede endda børnene med på scenen til enkelte numre.
Ved siden af kunne børn, der ikke havde det for varmt i forvejen, tage en tur i hoppeborgen, og så stillede Wolfpack op med en basketball kurv og en konkurrence om at skyde efter kurven. Wolfpack er en overbygning mellem GLostrup Basket og BMS Herlev med et elitehold, der ligger i den næstbedste række.
Den ene af de konkurrencer vandt Marcus Rakbjerg Andersen.
– Det var meget sjovt. Jeg spiller selv fodbold, men jeg er også god til basket, sagde han. Han havde dog ikke nogen planer om at skifte sport.
Hans søster, Malou Rakbjerg Andersen, havde også høje tanker om sin bror.
– Han vidste, han ville vinde, det var derfor, han stillede op, sagde hun.
Glostrup Musikskole var også på pladsen med en harmonika og en guitar og spillede gamle danske sange.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER