Tirsdag 24. oktober 2017
Karl Find Hansen (forrest) fra Vallensbæk har været til EM på marathondistancen. Det blev dog ikke til medalje. Foto: Line Find
Ingen romedaljer til Vallensbæk
SPORT. Roerne fra Super Kraftcenteret i Vallensbæk Kano- og Kajakklub fik ingen medaljer med hjem fra sommerens første stævner
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 10. august 2016, 09:38:52

Selvom Super Kraftcenteret i Vallensbæk Kano og Kajakklub havde fem roere med til EM i sprint i Plovdiv, Bulgarien, kom der ingen medaljer med hjem til Vallensbæk.
Bedste resultat fik Helene Fabrin-Brasted med en 6. plads i firerkajak U18 over 500m, sammen med roere fra Hellerup, Silkeborg og Sorø.
Helene er blot U16, men grundet flotte resultater, kan hun matche det danske U18 landsholdsniveau.
Dernæst fik Rasmus B. Lind med makker, Emil Skovgaard fra Silkeborg, en 8. plads i A finalen U18 over 100m, og Anne Hauge fik sammen med en makker en 9. plads i U18 A finalen over 1000m.
Det blev kun til semifinale og B-finale deltagelser for Tommas Nielsen og William Hansen, begge U23.

Ingen medalje til Julie
Ved VM sprint i Minsk i Hvide Rusland deltog Julie Frølund, der sidste år blev verdensmester i U18 klassen. Nu er hun rykket op i U23, og der var hård modstand.
Alligevel lykkedes det for Julie at opnå en 5. plads i 200m finalen.

Den lange distance
På maratondistancerne er Karl Find Hansen eneste repræsentant fra Super Kraftcenteret. Ved EM i Pontevedra i Spanien fik Karl individuelt en 7. plads og sammen med makkeren Christian Olsen fra Esrum, blev det til en 8. plads i toerkajak.
Ved den netop afsluttede World Cup i marathon, afholdt i Portugal, blev Karl individuelt nummer 15 af 46 deltager over den lange distance og nummer 8 over den korte distance.

11 til Finland
I den kommende weekend er der Nordiske Mesteskaber i Finland. Her er der udtaget 11 roere fra Super Kraftcenteret i Vallensbæk, fire U16 talenter, fire U18 og tre U21.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER