Islamistproblemet i Brøndby
Af Kenneth Kristensen Berth (DF), MF, EU-ordfører, medlem af indfødsretsudvalget Brøndby-borgmester Kent Max Magelund udtrykker i Folkebladet den 10. august, at der er grænser for, hvad Brøndby kan gøre for at forhindre unge mennesker i at lade sig rekruttere til Islamisk Stat. Det er en temmelig bekymrende udmelding, fordi den signalerer afmagt, og det er […]

Af
Kenneth Kristensen Berth (DF), MF, EU-ordfører, medlem af indfødsretsudvalget

Brøndby-borgmester Kent Max Magelund udtrykker i Folkebladet den 10. august, at der er grænser for, hvad Brøndby kan gøre for at forhindre unge mennesker i at lade sig rekruttere til Islamisk Stat.
Det er en temmelig bekymrende udmelding, fordi den signalerer afmagt, og det er bestemt ikke det, vi har brug for i den aktuelle situation.
Hvis Kent Max Magelund i øvrigt mangler redskaber til at begrænse Islamisk Stats rekrutteringspotentiale i Brøndby, så hører jeg meget gerne fra ham.
I Frankrig begyndte man at modtage muslimske indvandrere omtrent tredive år, før vi gjorde i Danmark. Min frygt er, at vi kan være ganske få år fra at opleve samme scenarie her i Danmark, og derfor må alle spille med om det fælles mål, der handler om at begrænse indvandringen fra muslimske lande mest muligt og samtidig slå hårdt ned på de personer, der tilhører det ekstremistiske miljø. Helst skal de naturligvis slet ikke være i Danmark. Det åbner udlændingeloven også mulighed for, idet udlændinge kan udvises administrativt af Danmark, hvis de udgør en trussel mod rigets sikkerhed.
Men helst skulle vi gerne stoppe dem, inden det når så vidt. For før vi får stoppet dem, der prædiker jihad til de unge, vil radikaliseringen ikke stoppe. Derfor er det også afgørende vigtigt, at indvandrermiljøet bistår politiet og efterretningstjenesten i denne opgave.
Man kan ikke på den ene side beklage sig over, at politiet og efterretningstjenesten ikke har gjort nok for at forhindre at ens børn er udrejst til Syrien og samtidig afstå fra at bistå politi og efterretningstjenesten i opklaringen af radikaliseringsprocessen.
Desværre har vi jo bl.a. i TV2-programmerne ”Moskéerne bag sløret” set, hvordan imamer gentagne gange og inden for en stribe problematikker anbefaler ikke at involvere danske myndigheder – og det er i hvert fald ikke med til at standse rekrutteringen af disse mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top