Fredag 20. oktober 2017
Onsdag var der informationsmøde om konsekvenserne af den kommende kontanthjælpsreform. På mødet blev det anslået, at 700-800 borgere bliver ramt. Foto: Heiner Lützen Ank
Kontanthjælpsreform: ”Vi har taget nogle papirer med, der fortæller, hvor man kan søge økonomisk hjælp”
BRØNDBY. Ifølge kommunens egne folk, bliver 700-800 borgere ramt af kontanthjælpsreformen 1. oktober. Onsdag var 40 personer mødt op for at høre hvordan. Og om der er noget at gøre
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 31. august 2016, 11:15:59

– Kan man få hjælp til at søge et job? Jeg har søgt og søgt, men jeg kan ikke finde noget job. Hvis der var et, ville jeg begynde i morgen.
Damen med den skarpt optrukne pagefrisure læner sig ind over bordet og kigger op på kommunens to medarbejdere.
Der er en nøgtern, insisterende tone i hendes stemme. Ingen vrede.
Ved siden af hende sidder otte-ti andre kvinder. Flere af dem med tørklæder og en er, ifølge eget udsagn, eneforsørger og over 50 og temmelig usikker på, om hun nogen siden vil finde et arbejde.
Ved de øvrige borde sidder andre mænd og kvinder i den arbejdsduelige alder og drikker sodavand og stiller spørgsmål på skift.
– Kommunen arrangerer blandt andet cafeeftermiddage, hvor der også bliver inviteret virksomheder. Det er en mulighed.
Anette Schandorph, leder af borgerservice i Brøndby Kommune, kigger først på damen og derefter på de andre.
– Det har jeg prøvet, svarer damen hurtigt.
– Det kom der ikke noget ud af.
Det er onsdag eftermiddag, og Tranmosegård og Brøndby Kommune har inviteret til informationsmøde om den kommende kontanthjælpsreform i cafe 13 i Kisumparken. En invitation cirka 40 borgere tog imod.

225 timer i løbet af et år
Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. oktober i år, og kommunens repræsentanter på mødet onsdag anslog, at mellem 700 og 800 personer i Brøndby bliver berørt af reformen.
Reformen består af to dele. For det første et krav om, at hvis man er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, så skal man have arbejdet mindst 225 timer i løbet af et år. Sker dette ikke, vil ydelsen blive sat ned.
Kravet om de 225 timers beskæftigelse bliver gradvist indfaset. De berørte skal således den 1. oktober kunne dokumentere 113 timers arbejde i perioden 1. april til 1. oktober 2016 og 113 timers arbejde fra 1. oktober 2016 til 1. april 2017.
Herefter er det 225 timeres arbejde per år.
Hvor stor reduktionen bliver, afhænger for eksempel af, om man er forsørger eller ikke.
Således kan en person på over 30, der ikke er forsøger, og som ikke lever op til beskæftigelseskravet, ifølge materiale fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering, se frem til en reduktion på 1.000 kr. per måned. Et beløb, der trækkes fra kontanthjælpen på 10.968 kr.

Loft over støtten
Den anden del af reformen er et loft over, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
Grænsen afhænger af alder, om man er forsørger eller om man er gift eller samlevende.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver følgende eksempel på reformens konsekvenser: En enlig mor med to børn får kontanthjælp på 14.575 kr., særlig støtte på 445 kr. og boligstøtte på 3.515 kr. Hun får således i alt 18.535 kr.
Men med kontanthjælpsloftet kan hun maksimalt få 15.554 kr. per måned, da hendes boligstøtte sættes ned til 979 kr. og den særlige støtte bortfalder helt.
Men, hedder det videre i eksemplet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, kan kvinden, hvis hun finder et job til 120 kr. i timen og arbejder seks timer om ugen, få en lønindkomst på 3.120 kr. per måned.
Sker det, vil boligstøtten blive beregnet på ny og stige til 3.455 kr og hendes samlede indkomst vil dermed være 19.009. Et beløb, der er cirka 500 kr højere, end da hun ikke var i arbejde.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der har vedtaget reformen.
Tankegangen bag er, at sænkningen af ydelserne skal motivere mennesker på overførselsindkomst til at finde et arbejde.

Alle har fået besked
– Hvis man nu er syg, og går til læge. Er det så lægens papirer eller sagbehandlerens vurdering, der afgør, om man eventuelt kan blive fritaget fra kravene?
En dame på forreste række med korslagte arme og solbrillerne skudt op i panden kigger på Flemming Vang, faglig konsulent i Borgerservice.
– Det er begge dele.
– Alle, der er berørt af reformen, har fået et orienteringsbrev og har efterfølgende været til samtale på kommunen for at få foretaget en individuel vurdering, fortsætter Anette Schandorph.
– Jeg har ikke fået et brev, lyder det fra en dame.
– Det har jeg heller ikke siger en mand på bagerste række.
– Det kan være, det er kommet som digitalt brev i din e-Boks, prøver en af de øvrige deltagere i mødet.
– Der har jeg heller ikke fået det. Det er hundrede procent.
– Det kan jeg ikke forstå, siger Anette Schandorph.
– Vi har arbejdet på højtryk for at få breve ud til alle, så der må være sket en fejl.
– Jeg vil foreslå, at I ringer til Borgerservice i morgen og spørger efter Flemming eller mig.
– Det samme gælder, hvis I har konkrete spørgsmål om jeres situation.

Det er vanvittigt
André, en mand i 30’erne, bliver ramt af reformen. Eller er i hvertfald i fare for det:
– Jeg har siden 2008 haft PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion, red.). Af den grund er jeg lige nu sygemeldt. Derfor bliver jeg ikke ramt i første omgang, men når jeg bliver raskmeldt, så vil det ramme mig.
Og til den tid vil det kunne mærkes, siger André:
– Jeg er på kontanthjælp, og jeg vil derfor miste 1000 kr. om måneden. Det kommer jeg til at kunne mærke. Det er vanvittigt.
Stine Hartman er økonomisk rådgiver hos Tranmosegård og siger om arrangementet:
– Mødet gik ud over al forventning. Vi er glade for, at 40 beboere dukkede op. Kontanthjælpsreformen optager virkelig folk.
Ifølge Stine Hartmann er det oplagt, at Tranmosegård er med til at afholde sådan et møde:
– Det er vigtigt for Bo-Vest at gøre vores beboere opmærksomme på de økonomiske og sociale konsekvenser, kontanthjælpsreformen kan have. Jo mere information jo bedre kan beboerne forberede sig på de økonomiske forandringer.
Og der er beboere, der kommer til at kunne mærke reformen, siger Stine Hartmanns kollega i Tranmosegårdss økonomiske rådgivning, Lars S. Christensen:
– For os gældsrådgivere er vi oprigtig bekymret for, at vi ser en stigning af udsættelser, fordi flere beboere vil få svært ved at betale husleje, og da ændringen i kontanthjælpsmodtagerens indkomst bliver så stort, kan det være svært at rådgive og vejlede beboere ud af det.
Derfor var budskabet til de fremmødte også klart, fortæller Lars S. Christensen:
– Vær parat og forbered dig på de økonomiske stramninger efter den 1. oktober. Tilpas din økonomi og undersøg muligheder for rådgivning og hjælp.

Oversigt over hjælp
– Kan man få hjælp til at flytte?
– Det vender jeg tilbage til lige straks. Jeg skal lige være færdig med det her.
Anette Schandorph lader sig ikke forstyrre af spørgsmålet og afslutter sætningen om, at flere af kommunens borgere vil miste både 2.000 og 3.000 kr., og at det naturligvis kommer til at kunne mærkes.
– Og så tilbage til dit spørgsmål. Ja, hjælp til at flytte til noget mindre, som er en oplagt muligt, ser vi endog meget velvillig på. Problemet er bare, at der stort set ikke er nogen små lejligheder at få. De er nemlig allerede udlejet.
Flemming Vang holder en folder op, så alle kan se den.
– Vi har taget nogle forskellige papirer med. Der er nogle, der fortæller om, hvad reformen går ud på. Og så er der også en liste over organisationer, hvor man kan søge om hjælp, og så kan jeg også lige sige, at ud over den økonomiske rådgivning, som Tranmosegård driver, og som er med til at arrangere dette møde, så åbner Dansk Folkehjælp også snart en ny økonomisk rådgivning.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER