Mandag 21. august 2017
Brøndby Havn har adresse i Hvidovre. Men en lille gangbro binder enklaven sammen med resten af Brøndby. Foto: Heiner Lützen Ank
Livet i den hemmelige havn
BRØNDBY. Postnummeret er 2650 Hvidovre, men en bro sørger for, at Brøndby Havn er landfast med resten af byen. Folkebladet har besøgt et stykke udenbys Brøndby
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 17. august 2016, 10:32:36

John, Knud og Poul har sat sig på sladrebænken ved Havkatten.
– Her sidder vi næsten hver dag og vender verdensituationen.
Kunne man se igennem den hvide presenning, der er sat op for at beskytte folkene på sladrebænke mod vestenvinden, kunne man se den nye legeplads. Her holder en skoleklasse pause, inden de sætter sig op på cyklerne igen.
Ved en af bådbroerne er en gruppe mænd ved at sætte en båd i vandet. De har rullet tov ud under skibet, og ved siden af står en kran klar til at løfte båden ud i vandet.
Men ellers er her temmelig stille sådan en augustformiddag.
– Der er ikke rigtig nogen, der ved, at der er en havn her. For et stykke tid siden lagde to amerikanere til, men jeg tror det var ved en fejl, siger Knud.
– Ja, det er den hemmelige havn, men jeg kan nu godt lide den, supplerer John.
– Til gengæld er det den havn med den bedste udsigt. Deroppe fra. Poul peger på det gule to-etagers hus bagved, hvor restaurant Albatrossen og Sejlsportsklubben holder til.
– Hvis man bestiller en taxi, skal man huske at forklare det med postnummeret, for ellers kan de ikke finde det, siger Poul, der som den eneste af de tre har en båd i havnen.
– Ja, hvis ikke broen havde været der, hang området ikke sammen med Brøndby.
Poul nikker i retning af Brøndby Strand, hvor en lille gangbro hen over vandet rundt om Brøndby Havn fungerer som en navlestreng, der binder denne lille stump udenbys Brøndby sammen med resten af byen.

Det saglige sted
I et rødt, lille skur står Svend. Han kigger ud over bådene og hilser på folk, der går forbi.
Radionen kører i baggrunden, og ind ad døren kan man skimte en samling værktøj, der nemt kunne bruges i en reklamer for den perfekte handymand.
– Jeg er efterlønner, og jeg bruger temmelig meget tid hernede.
Svend har en båd, der ligger i havnen, og for ham er det lille stykke Brøndby i Hvidovre en vigtig del af livet:
– Herned slapper jeg af, ja det faktisk nærmest saliggørende at komme her.

Det går godt
Hos John, Knud og Poul på sladrebænken er der ro på. Det samme er der hos Svend i det røde skur.
Hos Martin Hansen, der er medindehaver af Dansk Sejl & Motor, hvor man kan købe en brugt båd, eller få den opmagasineret vinteren over, er der mere tempo på.
– Sæt dig lige ned og drik en kop kaffe, så skal jeg nok komme. Jeg har en kunde, der kommer om lidt efter en påhængsmotor. Jeg skal lige se, om alt er i orden inden.
Martin Hansen vender tilbage:
– Der var også lige en forsikringmand, der kom forbi.
Siden 2012 har Martin Hansen sammen med kompagnon haft forretning her i Brøndby Havn, og han kan godt genkende billedet af havnen som et lidt overset sted:
– Ja, billedet er anderledes her end for eksempel i Ishøj, hvor der er mange mennesker. Men det er ikke det samme som, at det er en lille havn, og så er det et sted, hvor man kender og hjælper hinanden.
Og der er trods alt mange, der finder vej til havnen og Martin Hansens forretning:
– Vi sælger cirka 70 både om året, og vi har oplevet en stigning på cirka 20 procent. Det hører jeg også, når jeg taler med kolleger i branchen.
De mennesker, der kommer og handler med Martin Hansen er både folk, der allerede har båd og folk, der har prøvet det i for eksempel en ferie og nu selv vil have båd:
– Vi er vel en slags konsulent. Vi hjælper folk med at lande drømme, og det kan jeg godt lide at være med til.

Den friske luft
Døren til Martin Hansens kontor går op. Ind kommer Bjarne, en kunder der kommer så tit, at det ikke virker som om, der skal handles i dag, men blot snakkes og udveksles holdninger om bådstørrelser og sejleroplevelser.
– Vi sidder lige og snakker om, hvorfor det i grunden er så dejligt at sejle. Martin Hansen kigger på Bjarne.
– Det er den friske luft. Selv har jeg et værtshus, og jeg kan godt lide den friske luft, man får i lungerne, når man sejler.
De to herrer forsvinder ud bagved, hvor Martin Hansen og de andre ansatte hjælper kunderne med at reparere og klargøre deres både.
Eller hvor Martin Hansen hjælper nye bådejere til at kunne sejle ud fra det lille stykke Brøndby i Hvidovre.

På sladrebænken foran Havkatten kan man vende store og små ting med  John, Knud og Poul. Foto: Heiner Lützen Ank

På sladrebænken foran Havkatten kan man vende store og små ting med John, Knud og Poul. Foto: Heiner Lützen Ank

Sommerfest i havnen
Den 20. august afholder fritidsfiskerne i Brøndby Havn deres årlige sommerfest
BRØNDBY. Fritidsfiskernes årlige sommerfest afholdes i år den 20. august fra klokken 11.30.
De tre musketerer fra Hvidovre vil igen i år optræde med sømandsmusik og sange. Der vil være mulighed for køb af fiskeretter samt øl og vand.

Aktiviteter året rundt
Medlemmerne af fritidsfiskerne har i løbet af året mulighed for at bruge forskellige tilbud, for eksempel en rygeovn.
Hver anden uge i vinterhalvåret mødes fritidsfiskerne for at lære at sy og reparerer garn.
Desuden holder klubben to årlige konkurrencer.
Man kan se mere om fritidsfiskerne på fritidsfiskernebrhavn.dk

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.