Tirsdag 24. oktober 2017
Efter Brøndby IF’s fodboldkamp torsdag aften blev en tysk tilhænger stukket ned. Sandsynligvis af nogle BIF tilhængere. Overfaldet skete på parkeringsrække 13. Foto: Heiner Lützen Ank
Mand stukket ned efter fodboldsejr
BRØNDBY. Torsdag aften spillede Brøndby IF sig videre i Europa League. Efter kampen blev en tysker stukket ned, sandsynligvis af en BIF tilhænger
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 10. august 2016, 09:50:03

I forbindelse med Europa League kvalkampen mellem Brøndby IF og Hertha Berlin på Brøndby Stadion torsdag aften, blev en 20 årig tysk fan overfaldet af en gruppe Brøndby fans, meddeler Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Den tyske fan fulgtes med sine tre venner, da en gruppe på 7-9 yngre Brøndbyfans råbte efter dem. Tyskerne råbte igen, hvorefter gruppen af Brøndbyfans gik til angreb. Den 20-årige blev herunder skubbet omkuld og sparket flere gang i hovedet. Den 20-årige mistede bevidstheden og blev efterfølgende bragt til RH traume med skader i hovedet.

Flere har henvendt sig
Politikommissær Ole Nielsen står for efterforskningen, og han siger om sagen:
– Vi har på nuværende tidspunkt (mandag, red.) ikke foretaget anholdelser i sagen. Men vi har siden episoden fået flere henvendelser, og vi er nu ved at undersøge sagen.
Flere personer var vidner til overfaldet og råbte gerningsmændene an, hvorefter disse tog flugten. Netop disse vidner kan ifølge Ole Nielsen forhåbentlig være med til at bringe politiet videre i arbejdet:
– Når vi har afhørt vidnerne, kan vi forhåbentlig få et mere nuanceret billede af, hvad der sket.
Overfaldet skete i følge politiet kloken cirka 23.25 på parkeringsrække 13 ved Brøndby Stadion.
Ifølge Ole Nielsen har den tyske tilhænger det efter omstændighederne godt.

Københavns Vestegns politi vil gerne i kontakt med vidner, der overværede episoden, eller har kendskab til gerningsmændenes identitet. Københavns Vestegns politi kan træffes på telefon 43 86 14 48.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER