Onsdag 23. august 2017
Folkebladet ligger på bordet ... Foto: Jesper Ernst Henriksen
Novelle: Med Folkebladet på tur
NOVELLE. HELE OMRÅDET. I foråret udskrev Folkebladet en novellekonkurrence sammen med Ballerup Bladet, Gladsaxe Bladet og Brønshøj-Husum Avis. I denne og de følgende uger bringer vi de bedste, Folkebladet modtog
Skrevet af Merete Ramskov Pedersen - 3. august 2016, 09:25:37

Folkebladet ligger på bordet. Udenfor falder sneen. Elkedlens damp danner en mælkehvid tåge på ruden. ”Melina og meteoritten.” Pigen smiler op til mig fra bladets forside sammen med en sten fra det ydre rum, hun har fundet i skolegården. Hun og klassekammeraterne lærer om fjerne galakser og jordens alder, mens de ser på stumpen, der beviser, det hele er rigtigt nok.
På næste side er vi nede på jorden igen. Døgnrapporten fortæller, at fire bilister omtågede af narko er blevet stoppet af politiet, bedre kvalitetsstandarder for ældrepleje er på vej, og en fond vil støtte op om udviklingen af børns sprog og ude i Ejby hopper de første forårslam rundt.
Så er vi heldigvis tilbage i rummet, for det er godt nok spændende. En heldig hundeejer har taget en video, og nu kan vi se meteoritten oplyse himlen over Ejby. Som en film af Spielberg, tænker jeg og bladrer spændt videre i bladet.
De sociale medier er også forældrenes ansvar, og jeg er enig. Det, der flyver rundt ude i æteren, er andet end meteoritter. Ordene på nettet er ikke altid behagelige, og børn må lære at være gode kammerater, også virtuelt.
Da jeg gik i skole, var ordet mobning endnu ikke opfundet, men den var der. Nu er netværket større med Facebook og de andre internetmedier.
– Kommer du? spørger Hans. Jeg tager bladet med, da jeg rejser mig og nikker.

Vi parkerer bilen. Jeg stiger ud og skal lige til at smække døren efter mig, da Hans spørger, om jeg har husket Folkebladet. Jeg bøjer mig ind igen og tager bladet i siden af bildøren.
– Ja, siger jeg.
En skaldet mand taler ophidset på et fremmed sprog og bøjer sig ned. Jeg får ikke fat i ordene, men ser ham og en krølhåret mand stå lænet over noget. Skaldepande, som jeg døber ham, haler et hvidt lommetørklæde op af lommen, vikler det rundt om det, han har fundet og stikker det ned i lommen igen.
– Hvad mon de laver? Jeg vender mig om mod Hans og hvisker:
– Tror du, de har fundet et smykke?
– Pjat med dig, siger han,
– Du ser for mange krimier!
Måske, tænker jeg og ville ønske, jeg var med i en, trænger i den grad til spænding i tilværelsen.
Mens vi ser på ugens tilbud, spekulerer jeg på, hvad det var, de fandt, hvis det var noget, de fandt og ikke noget, de selv havde tabt.
Hans spørger, hvor mange, jeg vil have?
– To, svarer jeg distræt.

Næste onsdag står vi tidligt op. Hans har købt en billig flybillet til London på nettet. I dag kan han så ikke finde tilbud i Folkebladet.
Vi har kun håndbagage med og går direkte til security. Der er syv minutters ventetid. Det er åbenbart ikke kun os der finder billigrejser på nettet.
Lidt fremme i køen står skaldepande, og da han går gennem kontrollen, bibber det. Han hiver et stykke papir op af lommen, rækker det frem til kontrollanten og klapper på hoften. Han har måske metal i kroppen, tænker jeg, så er det derfor, han har den vraltende gang. Sjovt at han er her. Hvad mon han og den anden skal i London, for jeg har besluttet, de er russere.
Hans bliver stoppet og får sin lommekniv konfiskeret. Vi spilder tiden. Jeg ser mig om. Russerne er forsvundet.

– Det er da utroligt, siger jeg og mener det. Så lille er verden trods alt heller ikke. Vi har checket ind på vores hotel og skal til at gå op ad den alt for stejle trappe, da hoveddøren går op igen, og ind træder skaldepande.
– Utroligt, gentager jeg. Hans vender sig og er lige ved at falde ned ad trappen, men får fat i gelænderet.
– Gå bare op, hvisker jeg. Han ryster på hovedet og bakser kufferten op. Inde på vores lille rum læner jeg mig op ad den lukkede dør og siger:
– Det var russerne fra Glostrup.
– Mon dog, siger han.
– Er de to ikke ved at blive en fiks idé?
– Måske, siger jeg, mens en snigende fornemmelse af, at de har skumle planer udvikler sig inde i mig.
Døren til værelset ved siden af vores bliver åbnet og lukket igen. Det er dem.
Hans trænger til et bad. Jeg begynder at pakke ud og lægger vores ting ind i skabet. Jeg glatter Folkebladet ud, som mine skiftesko har været pakket ind i.
Mine øjne falder på en opfølgende artikel om meteoritten, og mine hænder ryster. Jeg læser, at nogle russere er set som meteoritjægere, men de har ikke afleveret noget. Jeg sænker bladet. Det er da det, skaldepande og krøltop er, meteoritjægere.
De fandt en sort sten på asfalten, som de nu vil sælge i London. Jeg kan ikke vente, til Hans kommer ud af badet og banker ophidset på døren:
– Er du ikke snart færdig. Der er noget jeg vil fortælle dig.
Vi skal følge efter russerne gennem London, det står klart for mig nu. Jeg tager et glas og presser det ind mod væggen for at høre, hvad de siger. En snorkende lyd rammer mit øre. De sover.
– Hvad laver du? Hans kommer ud af badet og ser opgivende på mig.
– Laver du research til en af dine historier, spørger han forhåbningsfuldt.
Jeg ønsker ikke at vide, hvad han tænker. Jeg spørger ikke, men sætter ham ind i sagen og peger sigende på artiklen i Folkebladet. Han tørrer sig og siger tøvende:
– OK. Måske er der alligevel noget om det. Du plejer have en god intuition.
Vi planlægger at lytte os frem til tidspunktet, hvor russerne går ud, har besluttet at følge efter dem. Min mobil er ladet op, parat til at tage billeder af de mistænkte. Hans er på nu, James Bond har ikke levet forgæves.
Vi beslutter at sove på skift. Klokken 14 lokal tid rører russerne på sig. Jeg vækker Hans, der fortumlet sætter sig op. Vi er hurtigt i tøjet. Da døren smækker inde ved siden af, venter vi, til vi har talt til fem, åbner så forsigtigt døren og spejder ud. Jeg kan høre, de er på vej nedenunder. Trappen giver sig. Den ene er ved at snuble og bander. De er nået en etage ned, da vi lukker døren bag os. Ude på gaden bevæger vi os efter dem roligt og ligesom tilfældigt.
– De går mod Warren Station, hvisker Hans, selv om de næppe kan høre os.
Jeg er tilfreds med, vi købte et rejsekort til Metroen i morges. Russerne må ikke slippe ud af syne. Vi går få meter bag dem. Det virker ikke som om, de bemærker os. Hvorfor skulle de også det. Vi foretog os ikke noget underligt den dag på parkeringspladsen i Glostrup, og selv var de så ophidsede. Var det virkelig et stykke meteorit, de fandt, og er der købere til det i London?
De står af på Liverpool station. Det gør vi også. De retter deres skridt mod Spitelfield. Om ikke andet er det et af de steder, vi alligevel skal besøge på vores ferietur. Krøltops mobiltelefon ringer. Han vender sig og ser i vores retning.
– Shit, mumler jeg.
– Har han opdaget, vi forfølger dem?
Jeg drejer mig og ser ned for at skjule mit ansigt. Ud af øjenkrogen kan jeg se en kvinde vinke. Jeg skæver tilbage og ser, at han også vinker. De går mod hinanden, og kvinden leder dem hen til et bord udenfor Leon, et spisested på markedet.
Jeg tager Hans under armen og placerer ham ved et bord i nærheden og går ind for at købe frokost til os. Min mave rumler af sult, mens jeg står i køen. Jeg køber dagens suppe. Hans lyser op, da jeg kommer tilbage med maden. Han er åbenbart også sulten.
Russerne drikker kaffe få borde væk. Kvinden taler engelsk. Jeg har ondt i ørerne af at lytte.
– Do you have it, spørger hun.
Yes. We have it. Krøltops stemme lyder irriteret.
Of cause, you have. Kvinden sænker stemmen, og jeg har svært ved at høre, hvad hun siger. Jeg rejser mig og går tæt forbi dem på vej ind for at hente salt.
– Much, spørger hun.
How much, tænker jeg, da jeg går forbi, tager en teske og langsomt går tilbage for at blive inden for hørevidde.
– 20.000, siger skaldepande. Kvinden læner sig tilbage og ler.
– 10.000, siger hun og tilføjer:
– I have the money, so you can have them now. Right away.
– 12.000.
– Ok. That`s a deal. Kvinden roder i sin taske og rækker en kuvert frem mod russeren.
Jeg hvisker til Hans, at han skal se på mig, for nu skal vi lave feriefotos. Jeg tager en video med lyden skruet helt op. Han ses et kort øjeblik i forgrunden, og så panorerer jeg hen mod de andre, som er optaget af at handle. Kvinden rejser sig og får lommetørklædet af skaldepande. Hun går tæt forbi, hvor vi sidder. Jeg stikker mobilen i lommen og går diskret efter hende sammen med Hans.

Lige uden for Spitelfield stopper hun og tager mobilen frem. Vi passerer hende, det vil virke for underligt andet. Lidt væk stopper jeg og ser tilbage. Hun er vendt om, går mod markedet igen. Jeg tager Hans under armen og går efter. Vi er inde i området med kunsthåndværk nu. Der er mange boder, så det er nemt at gemme sig i mængden.
– Hvis hun får mistanke, ser du på et eller andet og begynder at tinge om prisen, siger jeg til Hans.
– Jeg følger selv efter hende. Så ringer jeg til dig på mobilen, når jeg kan komme til det og siger, hvor jeg er. Han nikker.
Kvinden stopper ud for en bod, hun giver sælgeren et knus og rækker et lommetørklæde frem mod ham. De snakker lidt, så får han endnu et knus, og kvinden går videre med mig i hælene. Hans er stoppet op og taler med en kunsthåndværker.
– Jeg vil gerne have det røde, siger jeg.
– Ok. Han begynder at forhandle, og jeg går videre i den retning, kvinden gik.
Jeg ser mig om. Hun er druknet i mængden det splitsekund, hvor jeg så væk. Måske kan min video afsløre hendes og russernes identitet. Det beroliger jeg mig selv med, da jeg slukøret går tilbage til boden, hvor Hans har købt tørklædet til en god pris og stolt rækker det frem mod mig.

Onsdagen efter sidder jeg, som jeg plejer ved bordet og læser Folkebladet. Russiske meteoritjægere er blevet set og videofilmet i London. De er pågrebet, og meteoritten er i sikker forvaring på Statens Naturhistoriske Museum. Det er et lokalt ægtepar, der har opsporet tyvene.
På side fem er et interview med parret. Jeg ser mig selv og Hans smile ud til læserne, da jeg mærker hans hånd på min skulder:
– Er du er klar til at tage på indkøb sammen med mig?
Kort efter parkerer vi på taget af Glostrup Center. Jeg smækker døren efter mig med Folkebladet i hånden:
– Hvad mon vi skal opleve i dag Hans?
– Vi har oplevet nok, lad os bare købe ind i dag. Du kan selv vælge den blomst, du vil have.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.