Søndag 22. oktober 2017
Foto: Heiner Lützen Ank
Novellekonkurrence: De gamle aviser
HELE OMRÅDET. I foråret udskrev Folkebladet en novellekonkurrence sammen med Ballerup Bladet, Gladsaxe Bladet og Brønshøj-Husum Avis. I denne uge bringer vi igen en af de bedste, Folkebladet modtog
Skrevet af Tine Lemvigh - 10. august 2016, 09:46:15

Hun sidder alene på et næsten tomt loft i et hus, hun er på vej til at flytte ind i. Huset er sådan set meget almindeligt, og det ligger i den ret så anonyme by Glostrup. Men for hende er det alt andet end almindeligt. Det er jo hendes hus, i hendes fødeby. Tænk, at det er hende, der nu kan kalde sig husejer. Det var ikke noget, hun havde forestillet sig for bare kort tid siden. Hun har aldrig haft den store indkomst og havde egentlig fundet sig godt til rette med at bo til leje i en lille billig lejlighed. Men drømmen om noget større at bo i havde alligevel været der længe, hun havde bare troet, at det nok ville blive ved drømmen. Det kom som en stor overraskelse, at hun pludselig arvede nogle penge fra en fjern slægtning, som hun dårligt nok havde hørt om. Penge, som nu er omsat til huset, som hun befinder sig i.

Hun sidder på loftet og ser på de få efterladenskaber, de tidligere ejere har efterladt. Ikke fordi det er så meget, men der er da en kasse med gamle køkkendåser, et skramlet sofabord og en kasse med blandet rod. Hun overvejer, om sofabordet kan slibes ned og bruges nede i stuen. Det kunne måske se meget pænt ud. Hun mangler møbler og indbo til det store hus, det er ikke så mange ting, hun har at flytte med fra sin lille lejlighed.

De gamle dåser er sjove og kan nemt bruges i køkkenet, de skal bare vaskes af. Kassen med rod skal vel bare smides ud. Irriterende at de tidligere ejere ikke har ryddet op efter sig. Men hun er selvfølgelig glad for, at de har efterladt dåserne og bordet, så lidt oprydning kan hun vel leve med. Hun tager kassen med rod med sig ned af loftstigen. Lidt svært, men det lykkedes, uden at hun falder eller taber kassen.

Nede i stuen stiller hun kassen fra sig for at tage en kop kaffe fra den medbragte termokande. Tænk, at hun skal bo her, en glæde bobler i maven, og hun smiler stort for sig selv, imens hun kigger rundt i den store tomme stue med køkkenet i den ene ende. Hun sætter sig på gulvet midt i en solstråle og nyder huset, da hendes blik fanges af kassen med rod. Hun rejser sig og henter den med hen i solstrålen.

Det er mest gamle blade og aviser. Hvorfor gemmer man mon på det? Gamle lokalaviser, der har været gratis omdelt i byen. De kan da umuligt have værdi for nogen. Hun bladrer i dem. Det kan selvfølgelig være at aviserne har været brugt til at pakke glas og andre skrøbelige ting ind i. Men nu skal de altså smides ud. Hun tager et par aviser op af kassen. Det er alligevel sjovt at se, hvad der er blevet skrevet om i tidens løb. Den første avis hun får fat i er Folkebladet, dateret 1982. Forsiden fortæller om en bygning, der er brændt. Siesta hed den.

Det navn har hun da hørt før. Var det mon ikke noget med, at hendes mor og moster gik til fest der? Jo, det mener hun bestemt at kunne huske. Hun bliver fanget af at læse mere om Siesta og branden, der åbenbart var ret voldsom. Hun tænker på alle de unge mennesker, der har festet, danset og moret sig i den nu for længst glemte bygning. Det er sjovt at tænke på, at Glostrup også har en historie, som også er en del af hendes egen. Det har hun ikke rigtig tænkt på før. Det er jo bare en by, hun er vokset op i, flyttede fra og nu flytter hun så tilbage til den.

Men det er jo altså også en by, hendes egen historie er viklet ind i. Hendes familie til begge sider har boet i byen i flere generationer. Hun ved, at hendes oldemor voksede op på en gård i Hvissinge, at hendes mormor og morfar mødte hinanden i skolen, men er faktisk ikke rigtig klar, over hvilken skole det var. Kun at den må have ligget i Glostrup, hvor de begge kom fra. Hendes mor ved hun til gengæld mere om, som for eksempel at hun jo dansede på Siesta.

Hun bladrer lidt videre i bunken med de gamle aviser. Her er Folkebladet fra 1972, det var åbenbart dengang Glostrup Centeret åbnede. Mærkeligt at tænke sig byen uden det center nu. Mon Hovedvejen så ville være fyldt med butikker som før i tiden? Sikkert ikke, der var nok bare kommet et center et andet sted, tænker hun. Hun tænker på den slagterbutik, hendes farfar drev i mange år. Den kunne til sidst ikke klare sig i konkurrence med Glostrup Centeret. Det var en stor og tung beslutning for farfar at lukke butikken. Han havde overtaget den fra sin far, hendes oldefar, og det var den ældste slagter forretning i området.

Den eneste, der ikke havde taget del i tabet af forretningen, var hendes far, der var lettet over ikke skulle skuffe sin far. Hendes far var godt nok som ung blevet udlært slagter og stod naturligt til at skulle overtage forretningen, men han havde i mange år arbejdet som chauffør og var på ingen måde interesseret i en slagerforretning.

Hun er blevet helt grebet af at kigge i de gamle udgaver af Folkebladet og sidder længe og ser på artikler om anlæggelse af nye veje, indvielse af hospitalet og annoncer fra forretninger der for længst er lukkede, og som bringer en masse minder frem i hende. På bunden af kassen ligger to aviser, der er mærkant ældre end de andre, hun har bladret sig igennem. Hun løfter de skrøbelige og gulnede aviser forsigtigt op. Glostrup og omegns folkeblad står der med sirlige typer på forsiden. Datoen siger sep. 1912. Hold da op, hun vidste slet ikke, at avisen havde eksisteret så længe.

Det er fra før nogle af hendes bedsteforældre overhovedet var født. Den eneste oldeforælder, hun mindes at vide noget om, er hendes mormors mor, der boede på gården i Hvissinge. Hun læser lidt i avisen på må og få. Der er ikke rigtigt noget, der fænger hende. Det er som om, at det er sværere at læse noget, hun ikke selv har en erindring om. Hun slår avisen sammen og ser først nu det billede, der er på forsiden. Det er et mærkeligt dramatisk, nærmest opstillet billede, af en knælende mand og en stående ung kvinde.

Det ligner noget fra en gammel film, tænker hun. Hun læser billedteksten, og der står, at billedet netop stammer fra filmen Bryggerens datter. Filmen, der havde manuskript af Th. Dreyer, og som ifølge artiklen havde præmiere en måned før bladets udgivelse, blev åbenbart delvist optaget i Glostrup. Hold da op. Det har hun da aldrig hørt om. En Dreyer film optaget i Glostrup. Hun læser videre og erfarer, at det vist kun er en mindre del af filmen, der faktisk er optaget her, og at det heller ikke er Dreyer selv der instruerede filmen. Men hun synes alligevel, at det er utroligt at tænke på. Hun ser på billedet igen. Nu er det jo tydeligt, at det er et billede af to skuespillere på et filmset. Det forklarer den måde, det virker opstillet på. Under billedet står navnene på skuespillerne, og da hun læser dem, giver det et gib i hende. Mandens efternavn havde hun stødt på tidligere i forbindelse med den arv, hun var så heldig at få helt ud af det blå.

Hun var blevet kontaktet af en advokat, der kunne fortælle hende, at hun havde arvet nogle penge fra en dame ved navn Ulla Ottosen Lind, der skulle være efterkommer af en Gerda Ottosen Lind. Advokaten havde fortalt, at Gerda var en storesøster til hendes egen farmor. Hun havde undret sig, havde aldrig hørt om, at hendes farmor skulle have nogle søskende. Hun prøvede at søge på Gerda og Ullas navne uden held. Hun kunne kun finde Ullas tidligere adresse, men den sagde jo ikke noget om, hvem kvinden havde været og heller intet om Ullas mor Gerda. Hun havde opgivet at lede videre, var blevet mere optaget af at bruge sin uventede arv.

Hun vender tilbage til billedet i avisen. Ser nu at der ude i siden af billedet står en ganske ung kvinde iklædt forklæde, nærmest som en slags stuepige. Der er noget bekendt ved kvinden, hun ligner hendes farmor, og så alligevel ikke. Hun giver sig til at læse artiklen igen. Hun håber, der står noget om den unge kvinde. Tænk, hvis det er hendes oldemor. Kunne det mon være, at hun var blevet forført af den unge skuespiller Arne Ottosen Lind? Måske var hun blevet gravid og havde bragt skam over familien. Kunne hun mon have fået et barn, Gerda, og overladt pigen i Arnes varetægt for derefter at gifte sig med oldefar og nogle år senere få farmor?

Der står intet i artiklen om oldemor, men hun føler sig mere og mere sikker på, at det må være sådan, det har været. Den unge kvinde på billedet virker så bekendt. Det kan sagtens være hendes oldemor. Hun erindrer ikke at have set billeder af sin oldemor, men kvinden ligner farmor meget. Hun rejser sig. Der er gået lang tid med at se i de aviser, hun egentlig bare skulle smide ud. Tænk, at de også indeholdt spor af hendes egen historie. Selvom hun ikke kan være sikker, så føles det alligevel som om, en ring sluttes. Hun beslutter, at kassen med de gamle aviser skal tilbage på loftet. De er alt for værdifulde til skraldespanden.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER