Mandag 23. oktober 2017
Sølvsmed Allan Scharff har lavet et sølvkors til Helligtrekongers Kirke. Det bliver indviet den 28. august. Foto: Helligtrekongers Kirke
Nyt kors i Helligtrekongers Kirke
VALLENSBÆK. Søndag den 28. august får Helligtrekongers Kirke et nye sølvkors
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 24. august 2016, 10:22:01

Søndag den 28. august får Helligtrekongers Kirke et nyt sølvkors, der er fremstillet specielt til kirken.
Og der er tale om et solidt kors, for det er nemlig hamret af 9.5 kg 999/1000 sølv og har en højde på 143 cm. Korset holdes sammen af en stålkonstruktion, som fastgøres til alterets bagside, og så har det tyverisikring.
Det er den internationalt anerkendte sølvsmed Allan Scharff, der blandt andet har designet for Hans Hansen, Georg Jensen og Holmegaard, der har lavet sølvkorset.

Ideen bag
Ideen til korset opstod i samtalen mellem menighedsrådet og Allan Scharff undervejs i arbejdet med at fremstille altersølv til Helligtrekongers Kirke.
Korset udarbejdes efter samme idé som altersølvet, og efter gammel sølvsmedetradition hamres korset ud i folder, som var det et stykke foldet papir.
I folderne på korset fremkommer det, der kan ligne silhuetten af et menneske, og virkningen fra lyset i kirken spiller derfor en afgørende rolle for oplevelsen af korset.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER