Fredag 18. august 2017
På søndag holder Arne Kristophersen sin sidste gudstjeneste i Brøndbyvester Kirke, hvor han har været præst siden 2000. Foto: Heiner Lützen Ank
Sidste søndag med Arne
BRØNDBY. På søndag er der afskedsgudstjeneste for Arne Kristophersen i Brøndbyvester Kirke. 16 år blev det til
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 24. august 2016, 10:38:43

På søndag tager Arne Kristophersen for sidste gang præstekjolen på. I hvert fald som præst ved Brøndbyvester Kirke.
Med udgangen af august går Arne Kristophersen nemlig på pension:
– Jeg har været her i 16 år, og jeg har været meget glad for det.
Da Arne Kristophersen første gang besøgte Brøndby i forbindelse med ansøgningen til præstestillingen, begrænsede hans kendskab til området sig til det, mange udenforstående forbinder byen med:
– Jeg tænkte, at der jo kun er fodbold og sociale problemer her. Men det billede ændrede sig hurtigt, for jeg blev klar over, at Brøndby er så meget andet. Der er en fantastisk lokal bevidsthed, som jeg godt kan lide.
Noget der bliver tydeligt, når Arne Kristophersen tænker tilbage på sit første præsteembede:
– Jeg var præst lige ude for Odense, og her sagde folk, at de kom fra Odense. Sådan er det ikke her. Her kommer folk fra Brøndby og ikke fra København.

Stærk lokal kraft
Denne lokale bevidsthed har også haft betydning for Arne Kristophersen i arbejdet som præst:
– Vi har mange aktiviteter her i kirken, og der er stor opbakning til for eksempel vores kirke og aftensmad, der er et tilbud til børnefamilierne. Der er vi nogle gange oppe på 150 deltagere.
Mange forbinder folkekirken med søndagsgudstjenesterne, og selvom de også er vigtige, så er en familieaktivitet som kirke og aftensmad ligeså væsentlig en del af arbejdet som præst, mener Arne Kristophersen:
– Selvom jeg har det godt med højmesserne, så er de ikke nødvendigvis kirkens flagskib. Børneaktiviteter er lige så vigtige og lige så god en måde at være kirke på.
En anden aktivitet, der ifølge Arne Kristophersen er med til at sikre Brøndbyvester Kirke en stærk, lokal opbakning, er konfirmandlejrene:
– Vi holder konfirmandundervisning på den måde, at vi tager afsted på en uges lejr én gang om året. Det har vi ret stor succes med, og vi kan mærke, at børnene er glade for det og får meget ud af det.

Seniorer og højskolen
Men også aktiviteterne for den ældre del af befolkningen, har fyldt for Arne Kristophersen:
– Vi har mange gode aktiviteter for den modne del af befolkningen i Brøndbyvester. Mange ældre har et godt netværk gennem kirken.
Ligesom Brøndbykirkernes fælles højskoletilbud har lagt beslag på Arne Kristophersen:
– I ti år har jeg været formand for Kirkehøjskolen, og her har vi samlet mange mennesker til vores højskole lørdage, men også til for eksempel filmaftener og udflugter.

Alsidighed
Brøndbyvester kirke har tre præster, to organister, personale på kirkekontoret og på kirkegården samt et menighedsråd af frivillige. En mangfoldighed, der har passet Arne Kristophersen godt:
– Det er et sted med et godt kollegialt samarbejde, og jeg har sat pris på at være et sted, hvor man har kunnet prøve forskellige ting af.
Og menighedsrådet har sørget for gode arbejdsforhold:
– Det har været nogle gode menighedsråd, jeg har arbejdet sammen med, og de seneste år har der været et godt fokus på arbejdsmiljøet.

Farvel til vi
Men nu er tiden altså kommet, hvor Arne Kristophersen efter eget valg tager afsked med Brøndbyvester Kirke, men ikke livet som præst:
– Folkekirken har forskellige kirker rundt omkring i verden, og jeg skal til Hull i England, hvor jeg skal være sømandspræst. Det glæder jeg mig til.
Det betyder dog ikke, at Arne Kristophersen lægger Brøndby og Brøndbyvester Kirke bag sig:
– Når jeg kommer til Danmark, så vil jeg da kigge forbi. Det kan jeg slet ikke lade være med.
En ting bliver Arne Kristophersen dog nødt til træne på:
Ja, jeg siger stadig vi. Vi her i Brøndbyvester Kirke. Men det skal jeg altså til at vænne mig af med. Det bliver mærkeligt.

Der holdes afskedsgudstjeneste og reception søndag den 28. august kl. 14.00 i kirken og i Sognets Hus
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.