Skolebørn i Glostrup klar til cirkus
cirkus1.jpg
Nogle børn øver sig i at lave den menneskelige pyramide. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. I denne uge skal elever fra Skovvangskolen og Søndervangskolen samt børn fra Essedalen optræde i cirkus Baldoni, der kommer til Glostrup. I sidste uge var det derfor tid til at træne

Solen skinner over Skovvangskolen, og eleverne fra 3. a, 2. a og 2. b render rundt både ude og inde for at træne de cirkusnumre, de skal vise for forældre, bedsteforældre og andre venner ved nogle lukkede forestillinger i Cirkus Baldoni.
På Skovvangskolen er en af de elever, der skal optræde, Mads Hybel Jensen. Han skal spille djævlespil.
– Der var en fra cirkus, og så kunne vi prøve forskellige ting. Jeg startede med at prøve hulahopringe, men det kunne jeg ikke finde ud af. Det jeg var bedst til var djævlespillet, der kunne jeg finde ud af næsten det hele, siger han.
Han viser, hvordan han kan holde diaboloen i rotation på snoren, få den til at flyve og gribe den igen med snoren. Han glæder sig til at komme i cirkus og vise, hvad han kan.
– Jeg har ikke prøvet at optræde før, men jeg har været i cirkus og set det. Jeg tror, det bliver sjovt at optræde for vores forældre, det glæder vi os til, siger han.

Fysisk aktive
Der er gang i børnene på Skovvangskolen denne formiddag. Nogle øver vejrmøller, nogle jonglerer med tørklæder, nogle laver den menneskelige pyramide, nogle har et hestekostume på og løber rundt i en manege. Og netop den fysiske aktivitet er en vigtig del af grunden til, at lærerne har sagt ja til at deltage.
– Det er spændende for børnene at være med i et rigtigt cirkus med et rigtigt publikum. Det skaber gode samarbejdsevner børnene imellem, de lærer at vente på andre og gøre sig umage og at det er ok ikke at være perfekt. Det ligger også fint i tråd med folkeskolelovens krav om fysisk aktivitet, siger Hanna Friis.
– Nu glæder vi os rigtig meget til at kommer over og være med i cirkus. Børnene får en masse fysisk aktivitet og en masse glæde.
– Børnene sprudler af glæde, supplerer Pia Holmgrün.

Mads Hybel Jensen øver sig i djævlespil.  Foto: Jesper Ernst Henriksen

Mads Hybel Jensen øver sig i djævlespil.
Foto: Jesper Ernst Henriksen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top