Spil for galleriet
Af Hajg Zanazanian, kommunalbestyrelsesmedlem Brøndby (S) KB-medlem Mette Engelbrecht (V) og socialminister Karen Ellemann(V) mødtes til en snak om socialt udsatte. Man skulle tro, at det var i den gode sags tjeneste, men dette er propaganda, spil for galleriet og dobbeltmoral. Menneskesyn og kulturen, som de fleste af medarbejderne, der arbejder med socialt udsatte, er […]

Af
Hajg Zanazanian, kommunalbestyrelsesmedlem Brøndby (S)

KB-medlem Mette Engelbrecht (V) og socialminister Karen Ellemann(V) mødtes til en snak om socialt udsatte. Man skulle tro, at det var i den gode sags tjeneste, men dette er propaganda, spil for galleriet og dobbeltmoral.
Menneskesyn og kulturen, som de fleste af medarbejderne, der arbejder med socialt udsatte, er primært humanistisk, hvor borgeren sættes i centrum. Det er fundamentet for socialfagligt arbejde, og et værdisæt vi kan være stolte af.
Socialdemokraterne er stadig garant for de socialt udsatte, og vi bruger en kæmpe andel af vores budget på netop socialområde. Det er med til, at mennesker bryder den sociale arv. Vores fokus er altid, om tingene giver mening, og om det kan gøres smartere. Hver dag samarbejdes der på tværs i forvaltningerne og ud af huset ud fra en helhedsorienteret tilgang for socialt udsatte.
Der er snart budgetforhandlinger, så kan Venstre komme med forslag til udvidelser på området, men husk også ansvaret, når pengene skal findes.
Når Mette påstår andet, så er det en del af Venstres kontinuerlige politiske propaganda, som er med til at skabe mistillid til hele systemet og personerne i det. Derudover har Venstre i Folketinget været med til at vedtage lovgivning, der sætter mennesker i større kasser, især på beskæftigelsesområdet. Jobparat, uddannelsesparat, aktivitetsparat etc. Det er ikke andet end spil for galleriet og dobbeltmoral, når man siger en ting og gør noget andet. Det virker til, at der er nogle ting, som Venstre i Brøndby, Venstre i Folketinget og ministeren ikke helt har fået harmoniseret.
Det er usmageligt, når Venstre understøtter nogle påstande om at medarbejderne i forvaltningen diskriminerer folk på grund af deres etnicitet. Der kan være nogle brådne kar, men at generalisere, øger helt sikkert mistilliden. Mette misleder socialministeren og borgerne med sin propaganda, spil for galleriet og dobbeltmoral.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top