Sultne gæster
IMG_9946-Kejserindens-Gryder-leverede-maden-til-Glostrup-Festival.jpg
Kejserindens gryder lavede frisk mad på pladsen. Foto: Pressefoto
GLOSTRUP. Det var ikke kun kronprinsessen, der var på festival, det var kejserinden også

Uden mad og drikke fungerer en festival ikke. Kokke og 30 medarbejdere fra Kejserindens Gryder stod fra det store madtelt, to pølsevogne, en gourmetbod og to kaffeboder og sørgede derfor for serveringen af frisklavet mad, sandwiches, salater, burgere og pølser i store mængder.
– Lørdag serverede vi i omegnen af 8.000 pølser, flere tusinde frikadelle-sandwiches og portionsanrettede salater, 3-4.000 burgere blandt andet indeholdende over 150 kilo hjemmelavet agurkesalat, en halv ton pommes frites og over 200 liter kaffe, fortæller Lone Larsen, der sammen med sin mand Steen er indehaver af Kejserindens Gryder A/S.
Hun var selvfølgelig også meget tilfreds med weekenden.
– Det har været en helt fantastisk weekend, og selvom regnen satte ind om søndagen, så havde vi jo en super lørdag med masser af glade gæster, fastslår Lone Larsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top