Mandag 23. oktober 2017
Den oprindelige biografejer foran den oprindelige biograf.
100 års jubilæum i biografen
GLOSTRUP. Den 16. september er det 100 år siden, at den første biograf åbnede i Glostrup på hjørnet af Heggelunds Allé og Roskilde Landevej (Hovedvejen). Den nuværende biograf, der er bygget af samme ejer, blev indviet i 1947
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 14. september 2016, 10:00:19

Det fejrer biografen på mange måder, men ikke mindst lørdag den 17. september, hvor der er gang i biografen med oplevelser for alle aldre uafbrudt fra klokken 13 og resten af dagen. Og det hele er gratis.
Trylle-Carsten leverer klokken 13 et show med levende duer og kaniner, og bagefter vil der være hygge og musik med Glostrup Sogns Børne- og Ungdomskor.
Afdelingen for de voksne vil blive indledt med borgmester John Engelhardts åbningstale. Klokken 14.30 vil Holger Pedersen causere om de forløbne 100 år og de to biografer. Fra klokken 16 fortsætter underholdningen med besøg af blandt andet Glostrup Amatørscene, Glostrup Byorkester og Glostrup Musikskole.
Dagen rundes af klokken 19 med forpremiere på den danske film, Swinger. Der er gratis adgang for alle, der henvender sig i billetsalget og får udleveret en fribillet.
Hent det detaljerede program i biografen eller hold øje med www.glostrupbio.dk. Hele efteråret bærer præg af såvel biografjubilæet som Glostrups 825 års jubilæum, og mange af arrangementerne er arrangeret i fællesskab.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER