Tirsdag 24. oktober 2017
Aktivitetscentrets lokaler blev fejret med kage. Foto: Aktivitetscenter Sydvestvej
Aktiviteter på Sydvestvej i 10 år
GLOSTRUP. I fredags kunne Aktivitetscentret på Sydvestvej fejre, at de i 10 år har ligget på netop Sydvestvej
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 14. september 2016, 09:44:33

Der var kage og røde pølser og høj sol, da Aktivitetscenter Sydvestvej i fredags fejrede, at de nu i ti år har holdt til i lokalerne på Sydvestvej.
– Vi har haft nogle dejlige lokaler i ti år, det ville vi gerne fejre. Vi finder gerne en lejlighed til at holde fest, siger Lone Grannon, der er leder af aktivitetscentret.
Aktivitetscentret er for alle pensionister og efterlønnere i Glostrup Kommune. Det er gratis at komme der, man skal bare betale for de materialer man bruger, når man er på centret.
– Vi har omkring 500 faste brugere og så nogle, der kommer lidt løsere. På en almindelig uge er der ofte 700 forskellige ældre forbi, siger Lone Grannon.
De mange ville selvfølgelig gerne være med til at fejre jubilæet, så derfor blev de nødt til at uddele kage og pølser i tre omgange.
Aktivitetscentret er over 30 år gammelt og lå tidligere på Christiansvej.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER