Søndag 20. august 2017
Birthe Rønn Hornbech er uddannet jurist og har i mange år arbejdet hos politiet. Kirken, teologien og kirkens musik har dog altid fyldt meget i hendes liv. Foto: Heiner Lützen Ank
Birthe Rønn Hornbech: Folkekirken skal have modet til at sige sin mening
BRØNDBY. Folkekirken har altid været vigtig for Birthe Rønn Hornbech. Derfor bad hun også om at blive kirkeminister, da hun blev udnævnt til integrationsminister. Og derfor mener hun også, at alle medlemmer bør bruge mulighed for at være med til at bestemme over den
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. september 2016, 10:33:27

– Kan du huske, hvordan det var, vi mødtes her første gang?
Birthe Rønn Hornbech står på den stille villavej i Brøndby Strand og smågriner. Hun er rigtig værtinde, der naturligvis følger gæsten helt ud til bilen. Af høflighed. Men også for lige at komme med en ekstra betragtning, inden man skilles. Der er altid et emne, der kan klare en kommentar mere. Eller to.
For år siden stod hun på præcis samme plads, da Folkebladets udsendte tilfældigt stillede bilen og steg ud for at tage billeder i nabolaget.
I første omgang sagde Birthe Rønn Hornbech ikke noget. Hun stod bare stille og betragtede. Og hun stod der stadig, da Folkebladets udsendte syv minutter senere vendte tilbage.
– Hvad laver du her? Lød det venligt, men bestemt, så en nærmere præsentation ikke var nødvendig.
– Jeg kommer fra den lokale avis og skal såmænd blot tage nogle billeder til en historie.
– Ja, du må undskylde. Men ved siden af den politiske karriere, jeg har haft, har jeg samtidig haft en karriere i Politiet. Fra jeg kom i Folketinget i 1984, til jeg blev minister, var jeg året rundt vicepolitimester på deltid. Så er man på vagt, når der pludselig er nogen, der går rundt i ens nabolag og tager fotos.

Du bestemmer
Den efterfølgende samtale med det tidligere mangeårige folketingsmedlem for Venstre endte hurtigt med at dreje sig om kirkeliv, da det er et emne, der igennem hele Birthe Rønn Hornbechs politiske karriere har fyldt meget. Ligesom det var et emne, hun mente, Folkebladet kunne blive bedre til at dække.
Et år senere har Folkebladet så i forbindelse med det kommende menighedsrådsvalg inviteret sig selv på besøg hos Birthe Rønn Hornbech. For at høre hvorfor hun mener, at folkekirkens ve og vel vedkommer andre end præsterne, det øvrige personale og gruppen af faste kirkegængere:
– I forbindelse med det valg, der kommer til efteråret, og hvor der i næste uge er orienteringsmøde om valget (den 13. september, red.) i alle sogne i provstiet har provstiet et slogan, der hedder: Du bestemmer, hvad din kirke kan. Det, synes jeg, er meget godt. Folkekirken er jo netop et sted, hvor alle medlemmer kan komme og få indflydelse. Alle kan jo komme og være med til at bestemme, hvad kirken skal bruges til.

Menighedsråd er vigtig
De fleste forbinder primært folkekirken med præsterne. Det er også dem, der i de fleste tilfælde er folkekirkens ansigt udadtil.
Men mange andre bidrager til folkekirkens liv og virke: Kirkegårdspersonale, organister, kordegen, kirketjenere, og så menighedsrådsmedlemmerne.
Birte Rønn Hornbech har aldrig selv været medlem af et menighedsråd. Men hun er overbevidst om, at menighedsrådsmedlemmer spiller en vigtig rolle for folkekirken:
– Tydeliggørelsen af troen og kirken er en vigtig opgave for menighedsrådet. Det kommer til udtryk i den prioritering af penge, de foretager. Menighedsrådet er langt mere involveret, end det var tidligere.
Dermed har man i den grad mulighed for at være med til at bestemme, både som menighedsrådsmedlem og som almindeligt medlem af folkekirken, siger Birthe Rønn Hornbech:
– Jeg vil gerne slå et slag for, at man begynder at interessere sig for menighedsrådsarbejdet. Hvis du ikke kan nå det til denne gang, så brug tiden indtil næste valg til at interessere dig noget mere for det. Overvej så at stille op næste gang. For det er temmelig meget, man er med til at bestemme.
Desuden har de nuværende menighedsrådsmedlemmer også et ansvar for, at andre finder arbejdet interessant, mener Birthe Rønn Hornbech:
– Der er nogle gange en tendens til at tale det lidt ned. Man taler arbejdet ned og fortæller om alle de regler, der er, så kan man ikke forvente, der er nogen, der har lyst til at være med. Jeg har en drøm om, at alle menighedsrådslemmer i stedet ville tale arbejdet op. Så ville det jo se helt anderledes ud.

Helligtrekongers Kirke
Birthe Rønn Hornbech kommer fra et præstehjem, og folkekirken og kristendommen har derfor altid fyldt meget i den snart 73 årige tidligere politikers liv.
Og både som formand for Folketingets Kirkeudvalg og senere som Kirkeminister har hun fået et nøje indblik i folkekirkens liv og har i den grad også været med til at bestemme, hvad folkekirken skal bruges til. Mest udpræget på nationalt niveau, men dog også på ganske lokalt plan:
– Birgit Skytte, der er en meget kompetent menighedsrådsformand i Vallensbæk, skrev til mig ganske få dage efter, jeg var blevet kirkeminister i 2007 og fortalte, at de havde haft en ansøgning om byggetilladelse til en ny kirke liggende i et år eller sådan noget. Jeg bad så om at få sagen forelagt, og det endte med, at jeg overbevidste modstanderne i ministeriet om, at man skulle have en byggetilladelse i Vallensbæk. Men der var modstand, fordi man mente, der ikke var råd til det. Det lykkedes mig dog at få det igennem, da jeg sagde, det ikke er Kirkeministeriet opgave at standse kirkebyggeri. Så ja, Helligtrekongers Kirke, der jo ligger i nabosognet, betyder noget særligt for mig.

Èn folkekirke
Selvom Birthe Rønn Hornbech således ikke har brugt de lokale sognekirker så meget, som hun gerne ville, så kan hun godt lide den variation, de kan byde på:
– Selvfølgelig giver den anden oplevelse at sidde i de gamle landsbykirker som for eksempel Brøndbyøster og Brøndbyvester, og så kirken i Brøndby Strand. Men jeg nyder variationen.
Dermed er vi fremme ved en vigtig pointe for den tidligere landspolitiker med interesse for det kirkepolitiske og det lokale sognebarn:
– Jeg kan godt lide den forskellighed, der er. Men vi er jo samtidig én folkekirke. Det ved jeg noget om, for jeg har rejst land og rige rundt i 40 år, og kender alle forskelle og kan også se, hvad der binder os sammen til én folkekirke.

Rum til de store ord
Folkekirken har undergået store forandringer de senere år; medlemstallet er faldende, andre trosretninger fylder mere og der har rejst sig et ønske om, at folkekirken gør brug af nye og anderledes udtryksformer.
Ifølge Birthe Rønn Hornbech stiller det folkekirken overfor den udfordring, at den på en og samme tid skal stå fast og lade sig bevæge:
– Folkekirken skal ikke for alt i verden følge med tiden, det skal den bestemt ikke. Men den skal omvendt forkynde evangeliet, der hvor folk er.
Fundament bør dog forblive det sammen, mener Birthe Rønn Hornbech:
– Kerneydelsen, som det hedder så forfærdeligt i markedssproget, er evangeliets forkyndelse, det er altså i kirken, vi kan tale om døden, den ægte kærlighed og om sorgen. Evangeliets forkyndelse bliver derved til trøst, og det er altså det centrale.
Og kirken skal også have viljen til at sige fra, mener Birthe Rønn Hornbech:
– Præsterne skal have mod til at afvise alt mulig gøgl, og det skal menighedsrådene have mod til at bakke dem op i. De er altså ikke en del af underholdningsindustrien. Mennesker kommer i den største glæde og i den største sorg. Der har kirken jo en kæmpe fordel, veluddannede præster og et sprog, der kan sætte ord på det, der er tabuer andre steder, døden og den ægte dybe kærlighed, sorgen.

Folk vil tale om tro
Der er i det offentlige rum en dobbelthed i forhold til religion. Den generelle tendens er nemlig, at flere og flere ønsker, at religion skal fylde så lidt som muligt.
En holdning, der blandt andet kommer til udtryk ved et stigende ønske om at adskille kirke og stat.
Omvendt fylder religionen i forbindelse med for eksempel politiske konflikter meget, ligesom man også hører, at kristendommen af visse personer bliver betragtet som en naturlig dansk værdi.
For Birthe Rønn Hornbech er der ingen tvivl om, at der bag disse generelle betragtninger om religion, hos mange ligger et ønske om at tale om religion og kristendom:
– Når jeg går i supermarked, eller når jeg rejser omkring, så bliver jeg hele tiden opsøgt af folk, der vil tale om tro. Sidst jeg var i Berlin, var der en, der sagde til mig, at han også var meget optaget af trosspørgsmål. Så diskuterede vi hele vejen til Berlin. Mens vi sad og diskuterede, kom purseren hen og ville meget gerne fortælle mig, at han studerende teologi. Det er jo tankevækkende.
En situation præsterne må forholde sig til, mener Birthe Rønn Hornbech:
– Jeg hørte en præst sige, at hun var lidt træt af, at hun skulle stå til ansvar for evangeliet i Brugsen. Det er jo lige omvendt. Hvis hun vil være en god præst, så skal hun gå i Brugsen og ikke bare sende manden. Folk er utrolig optaget af det, og præsterne bør jo ikke have nogen som helst form for blufærdighed i forhold til det.

Vær tydelig i troen
Birthe Rønn Hornbech er af mange politiske med- og modspillere blevet opfattet som en person, der har modet og viljen til at formulere egne holdninger og stå ved dem. Også selvom det gik imod den officielle linje i Venstre.
Derfor kan hun også kende noget fra sit eget politiske liv, som folkekirken og præsterne bør være opmærksom på:
– Folk trænger til nogen, det kan jeg også mærke politisk, som de ved, hvad står for. De efterspørger personer, de kan forholde sig til. Ikke fordi de er enig. Men noget eller nogen de kan forholde sig til, og som de ved, de får et klart og ærligt svar fra.

Stadig stærke meninger
Birthe Rønn Hornbech var medlem af folketinget fra 1984 til 1987 og igen fra 1990 til 2015.
Fra 2007 til 2011 var hun Integrations- og Kirkeminister. Den første post lod hun ifølge eget udsagn sig overtale til at bestride. Den anden ministerpost forlangte hun at få, fordi hun ellers, hvis hun blot skulle være Integrationsminister, ville komme for langt væk fra det kirkepolitiske.
I 2011 måtte Birthe Rønn Hornbech imidlertid forlade posterne som en konsekvens af den såkaldte statsløsesag, og fire år senere forlod hun folketinget.
Men skarpe meninger om det politiske, har Birthe Rønn Hornbech dog stadig. Således skrev hun for et par uger siden i en klumme i Kristeligt Dagblad i forbindelse med et lovforslag fra Venstre, der vil indskrænke ytringsfriheden for religiøse autoriteter:
– De fleste folketingsmedlemmer vil hævde, at de er demokrater. Men åbenbart er de demokrater uden at mene, at åndsfriheden er en del af et frit folkestyre. Tværtimod flytter staten med dette forslag grænserne for sig selv og langt ind i borgernes privatsfære. I stedet for at sætte grænser for magten, begrænser Folketinget tværtimod borgernes åndsfrihed og religionsudøvelse.
En kritik, der altså er rettet direkte mod det parti hun i næste 30 år repræsenterede i Folketinget.
Men en kritik, der er nødvendig at fremføre, mener Birthe Rønn Hornbech:
– Regeringen udviser for tiden en religionsangst, der går ud over folkekirken, og som er frygtelig. Det lovforslag, som man nu laver, og som et flertal står bag, indskrænker religionsfriheden, og det vil indskrænke forkyndelsesfriheden. Jeg ved ikke, hvad der går af dem i folketinget, jeg ved ikke, hvad der går af mit eget parti. Det er slet ikke tænkt igennem. Man tror, man kan ramme muslimerne, hvorved man rammer alle de fredsommelige muslimer. Men man rammer først og fremmest folkekirken med de her lovindgreb.

Det musikalske legetøj
Interviewet er slut. Birthe Rønn Hornbech har på rekordtid guidet rundt i det kirkepoltiske landskab, både nationalt og lokalt, hun har fortalt om det ønske om at tale om tro, som hun møder hos mange mennesker og hun har igen og igen understreget friheden som en afgørende del af kristendommen. Men vi mangler stadig én ting:
– Du skal lige se mit sidste, nye indkøb. Et orgel, som jeg spiller på hver dag, og som jeg lige har fået.
Birthe Rønn Hornbech skifter sko, så hun bedre kan betjene det lille orgels pedaler. Intet er overladt til tilfældighederne.

Om Birthe Rønn Hornbech
• Født den 18. oktober 1943.
• Cand jur. fra Københavns Universitet.
• Arbejde i politiet som jurist og anklager Fra 1971 til 2007, blandt andet som vicepolitiminister.
• Medlem af Folketinget for Venstre 1984 til 1987 og igen 1990 til 2015.
• Integrations- og kirkeminister fra 2007 til 2011
• Holder i dag foredrag og skriver artikler og bøger.
• Se mere på birtheroennhornbech.dk
Den 8. november er der landet over valg til Menighedsrådene.
Den 13. september er der landet over opstillingsmøde om Menighedsrådsvalget.
Man man på blandt and et folkekirken.dk og menighedsraad.dk se mere om valget. Man kan også orientere sig på de lokale sognekirkers hjemmeside
Print This Post Print This Post
En kommentar til “Birthe Rønn Hornbech: Folkekirken skal have modet til at sige sin mening
  1. Carsten Hansen skrev:

    Jeg har stor respekt for Birthe Rønn Hornbech. Det har jeg altid haft. Hun har sine meningers mod. Det var synd at hun blev minister. Da faldt hun igennem. Pludseligt kunne hun ikke længere sige sin mening, råt for usødet. Nu lå hun pludseligt under for ministeransvarsloven.

    Stor respekt her fra, trods alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.