Fredag 20. oktober 2017
Den 7. oktober er der Kulturnat i Brøndby. Man kan blandt andet komme til James Bond koncert med Musikskolen. Foto: Musiksskolen i Brøndby
Endnu en nat med kultur
BRØNDBY. Efter sidste års succesfulde debut holder Brøndby igen i år Kulturnat den 7. oktober med flere aktiviteter og knudepunkter end sidste år
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. september 2016, 09:28:01

Fredag den 7. oktober vil der være aktiviteter, musik og arrangementer i hele Brøndby Kommune, når årets Kulturnat løber af stablen.
Tre gratis shuttlebusser kører aftenen igennem og har ni stop, så man nemt kommer videre til flere kulturnatsaktiviteter andre steder i byen.
Busserne har stop, markeret med beachflag, ved Kilden, Horsedammen, Kirkebjerg Torv, Brøndbyvester Bibliotek, Genbrugspladsen, Brønden, Svanholm Cricketklub, Brøndby Stadion og Pensionisthuset Møllen.
Ved alle stoppene er der noget at se og opleve for både børn og voksne. Udover musik og aktiviteter er der fællesspisning ved Kilden og Brønden på Kulturnatten, man kan kigge forbi og deltage i.
– Vi oplevede stor interesse for vores første Kulturnat sidste år. I år har endnu flere været interesseret i at være en del af aftenen, så vi har kunnet udbygge og udvide Kulturnatten, så der i år er flere aktiviteter og flere knudepunkter, fortæller Laura Bielefeldt-Jakobsen, kulturkonsulent i Brøndby Kommune, og løfter samtidig sløret for lidt af Kulturnattens program.

Mad og noget for børn
– I år får vi spærret et større udendørsareal af ved Kilden, så der er plads til et stort fællesspisningstelt, koncerter og andre aktiviteter. Her kan man også opleve forskellige musikalske indslag som blandt andet harmonikakoncert med mulighed for at spille med, revy og musikskolehold, siger Laura Bielefeldt-Jakobsen.
Børnene er der naturligvis også tænkt på, understreger Laura Bielefeldt-Jakobsen:
– Nørregård på Horsedammen bliver til et sted, hvor der ikke mindst er noget at komme efter for børn, unge og kreative sjæle. Her har blandt andet Brøndby Tennisklub, Musikskolen, Middelalderlandsbyen, Sejlerhuset og Naturskolen nemlig aktiviteter, ligesom der vil også her være mulighed for at få stillet sult og tørst.

Mørke med musik
Der vil i det hele taget være noget at komme efter i hele byen, når Kulturnatten begynder. På Kirkebjerg Torv er de forretningsdrivende igen gået sammen om at skabe et program med fællesspisning, koncert, fest og farver.
Der er også nok at opleve i Brøndby Strand den 7. oktober, hvor aftenen starter med koncerter for børn og unge ved Bølle og Kaka. Herudover er der andre musikalske indslag som persisk musik, poetry slam og James Bond-koncert ved musikskolens elever.
Her vil der også blandt andet blive spillet brætspil, danset linedans og vist historiske film ved Forstadsmuseet.
Desuden vil der være åbne træninger i Svanholm Cricketklub og ved stadion kan man opleve BIF, Brøndby Gymnasium og Brøndby Idrætsefterskoles program, ligesom man kan prøve kræfter med springgymnastik i Stadionhal 1.

Det fulde program kan senere hentes i kulturhusene og ses på oplevbrondby.dk.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER