Flygtninge skal arbejde
GLOSTRUP. Flygtninge der kommer til Glostrup skal have et arbejde med det samme, og hvis ikke kommunen kan finde et privat job, skal de oprette et. Praktikker tæller dog også med som arbejde, og her får flygtningene kun integrationsydelse

Onsdag i sidste uge blev flygtningepolitikken for Glostrup, som alle partier i Kommunalbestyrelsen undtagen DF vedtog i maj, behandlet endnu en gang.
Nu har flygtningepolitikken været en tur gennem administrationen, der er kommet med deres anbefalinger til, hvordan flygtningepolitikken skal tolkes og på enkelte punkter justeres, for at passe til den øvrige lovgivning og de rent praktiske forhold i kommunen.
For eksempel står der i flygtningepolitikken, at flygtninge skal deltage i sprogundervisning i nogle timer hver dag, men i opstartsfasen er flygtningen typisk i en virksomhedsrettet indsats nogle timer hver uge, ofte vil det være 25 timer om ugen, og skal så deltage i sprogundervisning de øvrige dage.

Er klar til et job
Ifølge flygtningepolitikken skal alle arbejdsduelige flygtninge mellem 18 og 60 år i arbejde inden for 14 dage. Fordi arbejdsduelig ikke står beskrevet noget sted i lovgivningen, har administrationen valgt, at det skal tolkes på samme måde som jobparat.
Netop det begreb var der en del debat om i foråret, hvor en opgørelse viste, at kun to procent af de flygtninge, der kom ud til kommunerne, var jobparate. I forbindelse med forårets trepartsforhandlinger, blev definitionen på jobparat derfor ændret. Tidligere faldt de fleste på, at de ikke kunne dansk, men det er ikke længere et krav at kunne dansk, for at være jobparat.
– Vi møder som udgangspunkt flygtningene som jobparate. Jobparat er man, når man indenfor tre måneder kan påtage sig et ordinært arbejde. Det vil sige et arbejde uden nogen form for offentlig støtte. Det behøver ikke være sandsynligt, at man kan finde et arbejde, og manglende sprogkundskaber er ikke længere i sig selv en grund til ikke at være jobparat. Det er stort set udelukkende et spørgsmål om helbredet er i orden. Der kan være ar på både krop og sjæl efter en krig. Hvis vi er i tvivl, får vi en helbredsvurdering ved en læge, siger Nicolaj Drøschler, centerchef på Jobcentret og tilføjer:
– De fleste flygtninge vi har fået ind til videre er jobparate.
Ud over ændringen i jobparate, har administrationen også foreslået, at uddannelse skal ligestilles med job, så jobgarantien ikke står i vejen for en uddannelse. De foreslår også, at grænsen sættes ved 65 og stigende til 67, så den følger den almindelige pensionsalder.

På integrationsydelse
”Det har højest prioritet at skaffe et arbejde i den private sektor, men i det omfang det ikke lykkes, skal kommunen oprette passende arbejdspladser. Disse arbejdspladser skal være af en karakter, der giver en reel indkomst i de timer, flygtningen er på arbejde.”
Sådan står der i den tekst, som blev vedtaget i maj.
Enhedslisten fik tilføjet, at ansættelsen skal være på overenskomstmæssige vilkår, hvilket der var enighed om blandt alle, der bakkede op om flygtningepolitikken.
Men et helt almindeligt fast job med en almindelig løn, er der ikke umiddelbart udsigt til for flygtningene.
– Indenfor 14 dage efter borgeren flytter til Glostrup Kommune, skal de ud i privat beskæftigelse. Det er ofte en praktik i en privat virksomhed, siger Nicolaj Drøschler.
Denne 14-dages grænse i Glostrup er kortere end i andre kommuner, hvor flygtningene først skal i virksomhedsrettet indsats efter en måned.
Praktik er en mulighed for i fire uger at komme ud på en arbejdsplads og prøve at arbejde. I praktikperioden får praktikanten sin normale offentlige ydelse. For flygtninge er det integrationsydelsen, der er på 5.945 kroner om måneden for enlige over 30. Men formålet er på sigt, at flygtningen skal have et ordinært job, siger Nicolaj Drøschler.
– Først og fremmest er hensigten med en praktik ikke, at flygtningen arbejder som en ordinært ansat og løser opgaver der svarer til en ordinært ansat. Formålet er, at de bliver oplært i hvordan det er at være ansat på en dansk virksomhed, lærer hvordan man omgås hinanden, hvordan man løser opgaverne på den konkrete virksomhed, træner ”arbejds-dansk” med mere. Selvfølgelig vil det så indgå, at de løser nogle konkrete opgaver, men det vil typisk ske i tæt samarbejde med de ansatte på virksomheden, eventuelt støttet af en virksomhedsmentor. Formålet med ovenstående er at der skal ske en udvikling, således at flygtningen kan ansættes i ordinært job, subsidiært ansættelse med løntilskud hvis der er behov for yderligere udvikling.
Formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget, Piet Papageorge (V) mener også, at det er vigtigt at få flygtninge ud i praktik.
– Al forskning peger på, at virksomhedspraktikken er det, der bringer flest i arbejde. Du udfylder en rolle og du bliver nødt til at bruge det danske sprog. Det er det sidste, der skal til for at bringe flygtningen ud i ordinære stillinger.

Uddannelse
Der er også mulighed for at flygtningene kan komme på den såkaldte Integrationsuddannelse, der bliver forkortet IGU. På den får flygtningene det samme som elever på en Erhvervsgrunduddannelse, der forkortes EGU, nemlig 7.495 kroner om måneden.
– IGU er for de 18 til 40-årige. IGU er en mulighed på lige fod med alt det andet. Hvis en flygtning har kompetencer til et job, så går vi ikke IGU vejen. IGU er et værktøj, når der er behov for en længere indsats, siger Nicolaj Drøschler.
IGU indeholder primært praktik, men også noget egentligt undervisning. Uddannelsen starter med praktik. I de tilfælde, hvor kommunen ikke kan finde en privat virksomhed, der vil tage flygtningene, vil kommunen i stedet oprette kommunale stillinger.
– Det vi ligger op til er, at vi opretter IGU stillinger, når vi ikke lykkes med at finde private stillinger, siger Nicolaj Drøschler.
Det er primært på dette punkt, at Glostrup Kommunes flygtningepolitik er anderledes end lovens minimumskrav. Denne jobgaranti er ikke en del af loven.
Lige nu er alle flygtninge i Glostrup i praktikker i private virksomheder.
– Det er rigtigt godt, at vi er lykkedes med at få alle ud i private virksomheder. Jeg vil gerne rose de virksomheder, som vi samarbejder med. Der er en stor villighed, til at tage del i det her arbejde, siger Nicolaj Drøschler.
Han fortæller videre, at der er et stort lovkompleks, der skal sikre, at flygtninge i praktik ikke erstatter mennesker i ordinær ansættelse.
– Her gælder de samme regler som for alle andre ledige, disse regler skal følges, også når det drejer sig om flygtninge.
– Vi er meget opmærksomme på, hvilke offentlige stillinger vi opretter som for eksempel nyttejobs. Det må ikke være stillinger, hvor vi tidligere har haft folk ansat, siger Piet Papageorge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top