Fredag 18. august 2017
Der var godt fyldt med tilskuere til fodboldstævnet. Foto: Heiner Lützen Ank
Fodboldstævne med fokus på fællesskab og sejr
BRØNDBY. Onsdag havde Job- og Aktivitetscenter Vestegnen inviteret til fodboldstævne for udviklingshæmmede. Et stævne med fokus på fællesskab. Og sejrsvilje
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. september 2016, 10:08:23

Der bliver spillet på to baner lige ved Tybjerghallen. De grønne mod de blå, og de røde mod de sorte.
Rundt om banerne står tilskuerne og klapper og kommer med opmuntrende tilråb. Andre sidder i kørestole og følger med i spillet på banerne.
Foran popcornboden er køen konstant, og ved de små borde bag banerne sidder tilskuere og fodboldspiller og taler og griner med hinanden. Der er kaffe og sodavand på bordene.
Det er onsdag formiddag, og Job- og Aktivitetscenter Vestegnen har for fjerde år i træk inviteret til fodboldstævne for voksne udviklingshæmmede.
Et forboldstævne, der ifølge invitationen er meget mere end fodboldstævne.
Fordi stævnet nemlig også giver mennesker, der til daglig ikke selv har ressourcer til at danne realtioner, mulighed for at danne relationer på tværs.
Men samtidig er et fodboldstævne, hvor der bliver spillet om medaljer og pokaler med nye og gamle venner.

Det kan jeg ikke huske
Mads sidder på en stol ved siden af den ene fodboldbane:
– Jeg kan godt lide at spille, siger han, mens han kigger efter spillerne på banen og diskuterer med sidemanden, om det spil, han har på sin telefon, er godt eller skidt.
Mads har jeans og en stribet sweatshirt på:
– Jeg har scoret nogle mål i dag..
– Hvor mange?
– Det kan jeg ikke huske.
Mads vender tilbage til fodboldkampen og diskussionen med sidemanden.
Ahmed sidder sammen med en gruppe holdkammerater. De har lige spillet kamp, og det er gået ganske godt:
– Vi har spillet tre kampe, og dem har vi vundet.
Der bliver grinet rundt om bordet.
– Sidste år gik det ikke så godt, der tabte vi alle kampe, men jeg tror, vi vinder guld i år.
Til hverdag arbejder Ahmed på et beskyttet værksted, men en gang om ugen træner han fodbold:
– Jeg spiller fodbold om fredagen. Det kan jeg godt lide. Det får mig til at smile, når jeg sover.

De andre var lidt bedre
Medaljerne ligger til skue på et bord midt i det hele. En stor pokal troner ved siden af.
På tavlen er kampprogrammet skrevet op. Den første semifinalist er fundet.
– I spillede rigtig godt, Michael. Det var en flot kamp. Det var bare ærgerligt, at de andre spillede lidt bedre end jer.
Socialpædagog Rita Slangerup, der er ophavsmand til stævnet klapper af spillerne på skulderen.
Ved siden står en mand i Liverpools karakteristiske røde trøje.
Der står Job- og Aktivitetscenter Vestegnen lidt midt på maven af ham.

Godt for selvværdet
Selvom idræt på mange måder er godt og et vigtigt redskab med udviklingshæmmede, så er fodboldstævner ifølge Rita Slangerup en mangelvare:
– Vi har simpelthen været nødt til selv at arrangere det. Når man er et dagtilbud, som vi er, så findes der stort set ingen stævner, så det tog vi selv initiativ til for nogle år siden.
Ifølge Rita Slangerup bestårfodboldstævnet af to væsentlige elementer:
– Det er vigtigt, at deltagerne og tilskuerne få skabt relationer på tværs, og det gør de. Men der bliver naturligvis også spillet for at vinde. Men når først medaljerne skal fordeles, så er alle glade og klapper af vinderne.
Noget af det, der sker på sådan en dag og ved idræt generelt er, at det kan give selvtillid, fortæller Rita Slangerup:
-Der er nogle af fodboldspillerne, som måske ikke tror så meget på sig selv, selvom de er gode til fodbold. Når de så kommer her, og der bliver klappet og heppet, så giver det et boost til deres selvværd.

Store vinderchancer
Der er dømt pause i kampene. Et hold cheerleadere har stillet sig op midt på banen og begynder at danse.
Bag kostumerne gemmer sig nogle af brugerne af Job- og Aktivitetscenter, for til en rigtig fodboldkamp skal der naturligvis også heppes.
En stemme lyder ud over området:
– Vi har i år kun et hold med i cheerleaderkonkurrencen, og det er jer. Så vi har jo allerede fundet vinderen. Tillykke.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.