Tirsdag 24. oktober 2017
Tina Hilles værk.
Lun lørdag med Tina Hille
GLOSTRUP. Kunstneren Tina Hille udstiller i den kommende tid i Glostrup Fritidscenter. Der er fernisering på lørdag
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 7. september 2016, 10:37:14

Desværre måtte Glostrup Kunstforening flytte sin lune lørdag med spisning, fernisering og jazz fra 4. til 10. september, da Glostrup Kommune havde lejet Fritidscentret ud til en vinfestival. Fremover ligger lun lørdag dog igen den første lørdag i måneden.
I denne måned er det Tina Hille, der til lun lørdag vil præsentere sine værker. I Kunstavisen skrev Inge Schjødt Hansen sådan om Tina Hille:
Det er sådan en herlig streg, Tina Hille præsenterer i sine billeder. Jeg kommer til at tænke på surrealisten Juan Miro`, første gang, jeg ser den. Og på en stærk følelse af livsvilje, som ramte direkte i solar plexus ved mit oprindelige møde med den spanske mester. Det er det rene, stærke udtryk hos dem begge, som fascinerer. Farverne i Tina Hilles værker tilhører nutiden. Der er en sart mintgrøn, en sart rosa og en nærmest neon orange sammen med citrongult og masser af havblåt. Så det er måske ikke lige Miro`, de fleste vil sammenligne med, for han holdt sig typisk til sort, rødt, gult, og tilhører en helt anden epoke. Men den moderne, grafiske rumlighed i kompositionen og den tilsyneladende spontane streg har de to til fælles sammen med den legende livskraft. Jeg synes hun er modig Tina Hille. Der er meget på spil, mærker jeg.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER