Områdeledelse på dagtilbudsområdet: hvor blev dialogen af?
af Karina Skytt, på vegne af forældrebestyrelsen i Ejbyvang Inden Glostrup Kommune kaster sig ud i endnu et projekt med ændret ledelsesstruktur på et vigtigt område, som har betydning for en stor del af kommunens borgere, dvs. familier med børn i institutions- og skolealderen og det berørte personale, bør administrationen træde et skridt tilbage og […]

af
Karina Skytt, på vegne af forældrebestyrelsen i Ejbyvang

Inden Glostrup Kommune kaster sig ud i endnu et projekt med ændret ledelsesstruktur på et vigtigt område, som har betydning for en stor del af kommunens borgere, dvs. familier med børn i institutions- og skolealderen og det berørte personale, bør administrationen træde et skridt tilbage og reflektere over hvorledes man er lykkedes med skoleområdet. Skal de mindste og deres familier nu tages som gidsler i en ny struktur, som på mange måder omkalfatrer hverdagen for børn, forældre, personale og ledelse. Bevæggrunden for at overgå til områdeledelsen, er, i følge forslaget, et ønske om at højne kvaliteten i dagtilbuddet for de mindste.
Hvis kvalitetsløftet på daginstitutionsområdet overhovedet skal kunne ske, gennem overgang til områdeledelse, kræver det et kæmpe stykke arbejde hos alle involverede parter – dvs. administrationen, områdeledere, personaleledere, personale og ikke mindst familierne. Begreber som forandringsledelse, involvering og planlægning trænger sig på som vigtige aspekter og skridt i processen, såfremt man skal gøre sig forhåbninger om at få det til at fungere. Kommunens tilgang til øvelsen er at implementere områdeledelsen ved årsskiftet med henvisning til at det vil være bedst for medarbejdere og institutionsledere at det sker hurtigt ved at hive plasteret af. Vi som forældre føler, at forslaget vil ødelægge de institutioner, som vi kender så godt og som vi gennem længere tid har forsøgt at forme til børnenes behov. Måske skyldes det usikkerhed, uvished og manglende involvering, men en ting er sikkert – det er dømt til at mislykkes hvis ikke alle er med. Som forslaget fremstår for nuværende og med den implementeringsplan der er fremlagt, er det klart at forældrene i Ejbyvang i hvert fald ikke er med. Vores bekymring er at visionen om højnet kvalitet bliver til et mareridt med kaos og forringede vilkår for de mindste.

1 kommentar om “Områdeledelse på dagtilbudsområdet: hvor blev dialogen af?”

  1. Thomas H. siger:

    Hej Karina,

    Det her kan kun gå langsom.

    Det går rigtig skidt i mange institutioner især i Ejbyvang.

    Pædagogerne er tit alene med 25-30 børn og det går ud over børnene OG pædagogerne.
    Der er mange pædagoger der er langtidssygemeldt.

    Problemet ligger hos lederen der simpelthen ikke er dygtig nok.

    Thomas H.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top