Tirsdag 24. oktober 2017
Pararoer i U14, Frederik Søndergaard, fra Super Kraft Center i Vallensbæk vandt guld på 200 m ved DM i sprint. Foto: Jan Eriksen
Sprintmedaljer til Vallensbæk
SPORT. Da Dansk Kano og Kajak Forbund afholdt DM i Sprint i den sidste weekend af august, tog roerne fra Vallensbæk godt for sig af medaljerne
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. september 2016, 09:08:45

Der var stor tilfredshed hos Super Kraft Center Vallensbæks træner Christian Grau efter DM i sprint den sidste weekend i august:
– Vi havde jo næsten en roer på podiet hver gang.
Det blev således til 11 guldmedaljer og 13 sølvmedalje til roerne fra Vallensbæk og Super Kraft Centret.

Succesfuld ungdom
Klubbens pararoer i U14, Frederik Søndergaard, vandt guld på 200 m.
I U14 rækken var det Anna Find Hansen, en guld og to sølv, og Pernille Hostrup, en guld, en sølv og en bronze, der tog medaljerne med hjem
I U16 var den store medaljesluger Helene Fabrin-Brasted med fem guld og to sølv. Men også Mark Eger Schrøder tog en sølv og en bronze. Thor Jensen tog en bronze medalje i K4.
I U18 klassen var det primært Karl Find Hansen og Rasmus Brandenhoff-Lind der tog medaljerne hjem. Rasmus Brandenhoff-Lind vandt en guld og fem sølv og Karl Find Hansen vandt en sølv og to bronze.
Desuden tog Vallensbæks Herre U18 i K4 en sølvmedalje hjem i 1000m.
Lykke Knudsen tog en bronzemedalje på 200 m i K2.

Stærke seniorer
På seniorsiden tog Tommas Nielsen en bronzemedalje i 200m K2.
Julie Frølund Funch tog to guld- og tre bronzemedaljer med hjem. Det skete blandt andet i kamp med OL sølvvinderen Emma Jørgensen.
Klubbens to kanoroere, Katja Eriksen og Aya Lie Skafte-Holm, tog også medlajer med hjem. Således vandt Katja Eriksen seks medlajer og Aya Lie Skafte-Holm to medaljer.
– Med 11 danmarksmesterskaber hjemme, kan vi i VKKC sagtens være stolte. Det er en dejlig blanding af unge mennesker, vi har i klubben. De kommer fra hele vestegnen og også roere fra Hvidovre, Køge og Sorø kommer fast og træner sammen med dem, siger sportschef Lone Bro Madsen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER