Onsdag 23. august 2017
Sådan ser villaen i Glostrup ud. Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske BoligArkitekter
Villa i Glostrup er årets mest innovative hus
GLOSTRUP. En usædvanlig bolig i Glostrup er netop blevet kåret som vinder af den prestigefyldte arkitekturpris IdéPrisen 2016 som årets mest vellykkede og innovative, arkitekttegnede hus
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 28. september 2016, 10:37:51

Isma og Usman Syed er vant til, at forbipasserende drejer hovedet, når de kører forbi deres hjem i Hvissinge Skov ved Glostrup. De kommende måneder må de nok finde sig i, at interessen bliver endnu større. Det svævende hus er nemlig netop kåret som vinder af arkitekturprisen IdéPrisen 2016 for årets mest vellykkede, private nybyggeri.
Parret havde nogle helt særlige ønsker til deres kommende hus og kiggede i flere år på færdigbyggede huse. Til sidst måtte de erkende, at deres meget personlige ønsker kun kunne blive indfriet ved hjælp fra en arkitekt. Og de var noget overraskede, da parret fandt ud af, at de kunne få deres unikke drømmehus, tegnet specielt til denne grund, for cirka samme pris som et typehus.
– Ved et typehus tilpasser du dig huset. Det her hus er derimod lavet lige præcis til os. Det føles helt specielt at bo i et hus, som ingen andre i hele verden har. Vi ville gerne have store åbne rum og højt til loftet, og det får du altså ikke i et typehus, hvor konstruktionen er forudbestemt. For eksempel er der otte meter til loftet og kig til himlen fra vores køkken, fortæller Usman Syed.
Han er endda blevet genkendt i lufthavnen på grund af huset.
– For nylig blev jeg genkendt i lufthavnen, hvor en dame kom hen og roste vores hus. Det er helt vildt – og virkelig dejligt med sådan et fantastisk skulderklap. Det er alle anstrengelserne værd, siger Usman Syed.

Flere arkitekthuse
Alene i 2015 blev der bygget 3.815 private huse i Danmark – en stigning på 150 i forhold til året før – og stadig flere ønsker ligesom familien Syed en unik bolig tilpasset præcis dem. Det mærker man hos Danske BoligArkitekter, der oplever en stigende interesse fra private, der har fået øjnene op for muligheden for at få et personligt og skræddersyet hus til en rimelig pris – en pris, der ofte kan konkurrere med de bedste af typehusene.
Også ved et eventuelt hussalg giver det god mening at tænke unikt og kreativt, understreger ejendomsmægler Jesper Nielsen og medlem af dommerpanelet til IdéPrisen.
– Hvis valget står mellem to lige store huse i samme område, vil alle vælge det arkitekttegnede. Der er en tydelig tendens til, at vi gerne vil adskille os mere og mere. Vi ser det både i det tøj, vi går i, og de steder vi rejser hen. Det betyder noget for os, at vores ydre repræsenterer os godt, og med hjælp fra en arkitekt kan folk få deres hus til at fortælle en særlig historie, siger Jesper Nielsen.
Han understreger dog, at det er vigtigt, at huset ikke bliver for specielt. Funktionaliteten skal stadig være i orden, for hvis huset er for specielt og fyldt med skæve vinkler, er der en meget lille målgruppe i forbindelse med et fremtidigt salg.

Tilfreds jury
Juryen, der har kåret huset i Glostrup til det bedste, er selvfølgelig begejstrede for huset.
– Det her er uden tvivl en bolig, som rigtig mange mennesker gerne ville bo i. Den detalje, jeg er mest forelsket i ved dette hus, er trappen. Den er vanvittig smuk, og kombinationen af træ og mere rå materialer er løst på en utrolig æstetisk måde, siger Lene Espersen, direktør for Danske Arkitektvirksomheder.
– Familien har fået meget arkitektur for pengene, og det er ikke kun arkitektens fortjeneste. De har fra første skitse engageret sig med stor entusiasme i processen og været kompromisløse i deres ønsker til husets form og arkitektoniske udtryk – fx det svævende hjørne, der er lavet uden støttesøjle, siger Pernille Hjorth, arkitekt og sekretariatsleder hos Danske BoligArkitekter.
– Huset er fyldt med oplevelser – både ude og inde. Især det søjleløse hjørne, som indefra åbner op til himlen og giver en ’the sky is the limit-følelse, siger Jesper Nielsen, ejendomsmægler og kendt fra tv-programmerne ’I hus til halsen’ og ’Hammerslag’.
– Ruminddelingen er næsten det bedste ved huset. Der er en naturlig ruminddeling til børn og voksne på begge etager. Det giver et hus, hvor livet virkelig kan leves, siger Erik Rimmer, chefredaktør, BO BEDRE.
– Huset er tydeligvis som skræddersyet til stedet. Modsat et typehus, der kan stå alle steder og derfor også ofte bliver ret upersonligt, er huset her bygget til at ligge i præcis denne skov med præcis det her lysindfald. Og parret har oven i købet fået det til en meget lav pris, siger Kristine Virén, arkitekt og formidlingschef, Bolius – Boligejernes Videnscenter.

Fakta om huset
Arkitekt: Lars Bo Poulsen, Nørkær + Poulsen Arkitekter
Byggepris: 3,75 mio. kr., heraf arkitekthonorar på 170.000 kr., der dækkede skitseforslag, myndighedsgodkendelse og projektering.
Areal: 270 kvm. Grunden er på 300 kvm.
Byggeår: 2015
Her bor: Isma Syed, sekretær, Usman Syed, global it-chef, og parrets tre sønner på 4, 12 og 16 år.
Hvor: Hvissinge Skov
Print This Post Print This Post
En kommentar til “Villa i Glostrup er årets mest innovative hus
  1. Tej Jensen skrev:

    Jeg ser først dette vidunderlige hus nu og som forhenværende tømrer kan jeg ikke lade være med at give det et par ord med inden jeg surfer videre ud i denne it. verden.

    Forstår godt den vurdering af jeres bolig kære ejere. Tillykke med prisen. Set fra denne vinkel er det simpelthen en dygtig streg fra jeres arkitekts side og et kopihus i mit navn ville da være et drømme-scenarie for mig.

    Helt ærligt, så tænker da også – built-up-tag – og får myrekryb. For selv om der er kommet regler for lidt hældning pr. løbende meter (tror det er 2,5 cm. pr løbende m.) så tror jeg stadig ikke på at et fladt tag kan blive tæt og slet ikke over længere tid. Det nye psykiatrihospital i Slagelse er i hvert fald ikke tæt og det er dårligt taget i brug.
    Nu kender jeg intet til løsningen på dette tag og ser det bare som passende til denne smukke bolig.

    Tillykke til ejere og arkitekt. En utrolig smuk bolig.

    Tej Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.