Tirsdag 22. august 2017
Robert Sørensen fylder 40 fredag den 28. oktober. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Enhedslistens ene mand fylder fyrre på fredag
GLOSTRUP. Socialdemokratiet var blevet for højredrejet, så det blev for Enhedslisten, Robert Sørensen er medlem af kommunalbestyrelsen. Det har han brugt 20 timer om ugen på i tre år - og nu har det givet afkast
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 26. oktober 2016, 10:34:33

Robert Sørensen, der en Enhedslistens ene mand i Kommunalbestyrelsen i Glostrup, fylder 40 på fredag. Han gik i skole på Vestervangskolen, og har altid været interesseret i politik, men det var ikke Enhedslisten, der lå først for.
– Jeg har altid interesseret mig for politik, for at kunne lave om på den virkelighed, vi lever i, i den retning jeg gerne vil have, nemlig en mere social og retfærdig retning. Det var derfor jeg som 16 årig meldte mig ind i DSU første gang. Jeg meldte mig ud af Socialdemokratiet, fordi jeg mente, det blev for højredrejet. Jeg har været partiløs i mange år. Her for fem seks år siden meldte jeg mig ind i Enhedslisten, fordi jeg mente, det var der jeg hørte til rent politisk, siger han.
Det var primært på den landspolitiske bane, at han var utilfreds med den retning, Socialdemokratiet havde taget.
– SF var også meget højredrejede på det tidspunkt, da de gik med i regeringen. Hvis du vil have den rene socialistiske vare, så er der kun en vare, det er Enhedslisten, siger han.

Er det prisen værd?
For Robert Sørensen er det vigtigere at holde fast i sin politik, end det er at få ministerbiler.
– Man skal lave politik efter det, man gerne vil, og det man lover vælgerne. At man drejer sig langt over og begynder at lave SU reformer og gøre det sværere for de svageste, det bryder jeg mig ikke om. Så må man sige stop og lade være med at tage magten, siger han.
Det samme gælder ham selv i kommunalpolitik. Han vil ikke være udvalgsformand for enhver pris.
– I kommunen er der en masse af de mindre ting, som du kan styre hen i den retning, du gerne vil som udvalgsformand. Det kræver jo, at du når til posten. Men hvis prisen er så høj, at man svigter de svageste, så er det ikke noget for mig. Sådan vil det også være i næste valgperiode, hvis Enhedslisten kommer ind igen, og magten tipper. Det er ikke for en hver pris, at det skal være en rød borgmester. Tingene skal være i orden, siger han.
Dermed siger han ikke, at han ikke kan være med til at stemme for ting, der ellers normalt ikke er Enhedslistens politik. For eksempel har han netop været med i det meget brede budgetforlig sammen med Venstre og Dansk Folkeparti.
– Så længe det er socialt afbalanceret. Jeg har været med til at lave et budgetforlig med Venstre og Dansk Folkeparti, fordi jeg kunne se, at jeg kunne få nogle ting, som trak dem i den rigtige retning. Når man er en ud af 19, så er det begrænset, hvad man har af indflydelse, siger han.

15 til 20 timer om ugen
Når man sidder ene mand i kommunalbestyrelsen, som en del af oppositionen, så er det selvfølgelig begrænset, hvor meget indflydelse, man har. Især når man er helt ny, og ikke har helt styr på, hvordan man kommer med i en aftale.
– Der er ingen, der kommer fra de andre partier og hjælper. De siger, du ringer bare, hvis du har brug for hjælp. Men man ved ikke rigtig, hvad det er, man har brug for hjælp til. Det er helt nyt. Hvad er jargonen? Hvordan får man lavet en aftale? Det er helt nyt. Man er helt Palle alene i verden, og så må man prøve sig frem. Jeg tror, det er svært de første år at være med i budgetaftaler, men tredje gang lykkedes det for mig, siger Robert Sørensen.
Han bruger 15 til 20 timer om ugen på arbejdet i kommunalbestyrelsen og udvalgene.
– Jeg tror det er de færreste, der er klar over, hvor meget tid man bruger på det. Jeg er ikke kun i Kulturudvalget og Miljø- og Teknikudvalget. Jeg er nødt til også at læse op på Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget. Ellers så sidder de andre lige pludselig og snakker om noget, hvor jeg ikke kan være med. Det er det værste, jeg ved. Jeg vil gerne være med i det hele.

Grøn dagsorden
Robert Sørensen er blandt andet med i Miljø- og Teknikudvalget.
– Jeg har min grønne dagsorden og en boligdagsorden. Jeg er mere teknik og miljø-nørden. Jeg går op i cykelstier og grønne busser. Jeg har ikke så meget forstand på skolepolitik, men jeg har en forståelse for, at der er nogle problemer, siger han.
En af de ting, der har været debateret en del på det område, har været snerydningen.
– Der har vi jo udvidet servicen i forhold til sidste år. Den snepolitik vi har nu, med niveauet og rækkefølgen vejene bliver ryddet i, den synes jeg er helt fin. Det sner en gang i mellem, sådan er det. Jeg vil hellere bruge pengene på skoler, nye cykelstier eller børnehaver. Så må man den ene gang om året hoppe hen over den snedrive, siger han.
Derudover vil han gerne have, at der bliver taget mere hensyn til bløde trafikanter med bredere cykelstier og lavere fart på vejene.
– Enhedslistens politik er, at vi har 50 på de store veje og 40 på de små veje i Glostrup. Det har vi af den grund, at fart dræber. Det går tit ud over bløde trafikanter.
I Brøndby valgte kommunalbestyrelsen sidste år at droppe fjernvarme i Vesterled. I Glostrup har kommunen faktisk også droppet at udbygge fjernvarme i et område i Ejby, fordi der ikke var folkelig opbakning til det.
– Når man har en stor vej, hvor det kun er ganske få, der har sagt ja, så er der ikke økonomi i det. Jeg vil ikke være med til at pådutte folk fjernvarme. Det skal være på en måde, hvor det prismæssigt kan betale sig at få lagt om. Og så skal forsyningen også kunne levere varen. Så tror jeg også, folk gerne vil. Forsyningssikkerheden i det, og det nemme i, at man bare åbner, og så ved man, at det er forholdsvis grøn energi, der kommer ud af det, det er jeg sikker på, de fleste gerne vil have. Så hvis man kommer op i, at det er 80 til 90 procent, der gerne vil, så må man nok tvinge de sidste. Men jeg er ikke med på at tvinge 98 procent til noget, siger han.

Kulturen er borgernes
Derudover er Robert Sørensen også med i Kulturudvalget. Et område, hvor han på et tispunkt måtte give kollegaerne i kommunalbestyrelsen en opsang.
– Venstre og Dansk Folkeparti ville spare på kulturområdet. Så sagde jeg, at man skulle til Ishøj, hvis man ville på museum, til Rødovre, hvis man ville høre musik og til Brøndby, hvis man ville se fodbold, siger han.
Det blev dog ikke gennemført, og i dag er han tilfreds med de kulturtilbud, der er i kommunen.
– Vi var nede og høre om foreningen Glostrup Kulturhus, som jo blev skabt, fordi det fra EU’s side er begrænset, hvor meget man må støtte en biograf. De har noget god musik på programmet. Der sker nogle ting i Glostrup, så man er ikke nødt til at tage til Rødovre eller København, det glæder mig rigtig meget, siger han.
Glostrup er foreningernes by, og derfor må foreningerne også tage det primære ansvar for at skabe kulturelle tilbud, mener Robert Sørensen.
– Min politik er, at det er borgerne selv, der skal skabe tingene, og kommunen skal så stille bygninger eller områder til rådighed, for eksempel åbne haller eller åbne skoler. Det er dumt at lukke en skole ned i weekenden, hvis der er nogle borgere, der gerne vil lave et eller andet kulturelt, om det er sløjd eller frimærkeklub. Hvis man laver et ordentligt fundament, så får man også et voksende kulturliv, siger han.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.