Fredag 20. oktober 2017
Den 17. marts 2017 bliver der afholdt stor foreningsfest i Brøndby. Blandt dem, der skal fejres, er Brøndby Tennis Klub. Foto: Brøndby Kommune
Foreningerne skal fejres
BRØNDBY. Kommunalbestyrelsen i Brøndby har vedtaget, at byens frivillige og foreninger skal hyldes ved en stor foreningsfest i 2017
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 6. oktober 2016, 09:48:29

Flere og flere kommuner hylder de frivilliges indsats og foreningernes betydning ved en årlig foreningsfest, og nu får Brøndbys foreningsliv også en storstilet fest at se frem til i 2017. Kommunalbestyrelsen har nemlig vedtaget, at der skal holdes en fest for alle kommunens folkeoplysende foreninger i 2017. Folkeoplysende foreninger dækker over for eksempel idrætsforeninger, spejder og aftenskole.

Sæt kryds i kalenderen
– Vi ser frem til at fejre det lokale foreningsliv i anerkendelse af deres store arbejde og den positive betydning, det har for lokalsamfundet. Jeg vil opfordre alle foreninger til allerede nu at sætte kryds i kalenderen fredag den 17. marts 2017, hvor vi vil afholde Brøndbys første foreningsfest, og hvor vi inviterer de relevante foreninger til en festlig aften i Brøndby Hallen, siger formand for Idræts- og Fritidsudvalget i Brøndby, Michael Buch Barnes (S).

Priser og festmiddag
Brøndby Kommune bliver vært for foreningsfesten, og deltagerne kan forvente festmiddag, underholdning og prisoverrækkelser. Under festen uddeles blandt andet priser til foreningslivet, ligesom årets lokale idrætspræstationer hædres.
Invitationer med nærmere oplysninger om tilmelding og antal deltagende per forening udsendes senere.

Idrætsforeninger, der i kalenderåret 2016, opnår et dansk mesterskab, et internationalt mesterskab eller en tilsvarende stor idrætspræstation individuelt eller for hold, bedes oplyse dette til Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen på kulturidraet@brondby.dk.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER